Vi har kigget nærmere på en af de så kaldet minis spil man kan købe i den PlaystationStore, der findes online og hvorefter man bare kan downloadede spillet og spille det med det samme.  Denne gang er  det spillet Piyotama som koster 29.95,- og så virker spillet både på ens PS3 og PSP.

Spillet:

Siden den dag hvor vi fik Tetris at se har der været 1000’vis af de såkaldte ”puzzle” spil, hvilket betyder at hjernen skal på arbejde med at løse diverse opgave. Denne gang skal man flytte rundt på nogle æg som skal passe sammen farvevis .  Hver gang der er fire af samme farve på en række forsvinder de osv.

Måden man flytte rundt på æggene er simpel. Man bevæger sig lodret op og ned, her kan man så skubbe 3 æg ud til enten venstre eller højre. Når de er udenfor rammen, kan man bytte om på rækkefølgen og  skubbe dem ind igen, enten hvor de var eller et andet sted.

Der kommer hele tiden nye æg til spillet og det giver en vis form for stress faktor og i begyndelsen kan det være yderst svært, men som man mestrer det bliver det faktisk ganske underholdende og en lille tidsrøver.

Gamepalyet

Den simple styringen fortæller næsten at det ikke er her udfordringen ligge gemt, nej det er i ens hoved for det kræve en del at holde styr på de mange farveæg. 

Holdbarhed

Det store spørgsmål er om man blive fanget af spillet, gør man det er der mange time gemt her og det er jo meget godt klaret med et spil til under 30 kr. Men alle ting har jo sine begrænsninger og det har spillet her også, for der sker ikke så meget nyt. Så det bliver en af de små spil man finde frem engang imellem hvor kan har brug for noget hjernegymnastik i stedet for et adrenalin kick.

Konklusion:

Spillet er et rigtigt godt bud på et minis spil, for det er simpelt både af udseende og at gå til. Alligevel er den underholdende og udfordrende, for hjernen ikke mindst.

Popularity: 1% [?]

Hvis man har en PS3, har man også adgang til Playstation Store, hvis den altså er koblet til internettet. Her er der mulighed for at downloade udvidelsespakker til diverse spil og hele spil, dog for det meste mindre spil, eller nogle der er konverteret fra PS1 eller PS2. Disse forskellige muligheder kan både være gratis og koste et forholdsvis lille beløb. Men nu er der rent faktisk kommet en mulighed mere: nemlig Playstation Plus.

Playstation Plus er en betalingsservice og koster kr. 375,- om året eller kr. 115,- for 90 dage. Hvad får man så? Ja, det er lige spørgsmålet; for én ting er salgssnak og en anden er, hvad vi har fundet, i de 2 mdr. vi har testet produktet.

Salgstalen først. Her er, hvad Sony skriver om Playstation Plus: PlayStation Plus er den nye førsteklasses abonnementstjeneste til PS3™, som giver dig en masse eksklusive fordele. Som medlem får du adgang til spil og indhold til en værdi af over 1800 kr. om året, store rabatter på PlayStation®Store og eksklusive PSN-funktioner, der kun er tilgængelige for PlayStation Plus-medlemmer.

Dét, vi fandt på Playstation Plus, var mest en masse små spil til PSP og PS3. 2-3 stk. af dem var gratis i en mdr.(herefter koster de igen, men der kommer andre),  resten var sat ned i pris, hvilket sådan set var fint nok.  Men vi manglede nogle ”rigtige” eksklusive fordele i form af demo eller lignende, som vi fik adgang til før andre, og så virker det lidt i øjenfaldende, at man giver et gratis spil, og så kan man få ekstra baner for billige penge.

Men okay, træerne gror jo ikke ind i himlen, og Sony er jo sat til verden for at tjene penge. Selve ideen er fin nok. Vi havde bare håbet på lidt mere, men det kan jo skyldes, at man lancerer denne tjeneste midt på sommeren, hvor der er lidt stille – selv i spillebranchen.  En sidste ting der lige skal nævnes at man kun har rettighederne til spillerne så længe man har et Plus abo..

Her er, hvad der kommer på Playstation Plus i september, så kan du jo selv bedømme, om der er noget, du mangler:

Games
Sam and Max: Devil’s Playground (entire season)
Vector Tower Defense (minis)
Echoes (minis)
Oddworld: Abe’s Oddysee (PS one Classic)

Full Game Trials
Warhawk (Plus exclusive 50% discount for Plus members on purchase)
Inferno Pool

Special Offers
LittleBigPlanet: Ico and Shadow of Colossus costume pack – 50%

Metal Gear Solid (PS one Classic) – 50%
Warhawk – 50%
PixelJunk Shooter – 20%

Premium Game Downloads
Exclusive UFC Undisputed 2010 downloads

Dynamic themes and Premium Avatars
Exclusive PlayStation Move theme
Exclusive Fish Tank theme
EyePet Blue Goalie Avatar
EyePet DJ Avatar

Konklusion:

Ideen med et Plus abo. er en fin idé, så længe man får noget ekstra, som man kan bruge, og noget man ville have købt alligevel. I testperioden har vi downloadet et par PS1-spil, og de virkede altså ikke så imponerede som i de gamle dage, og da slet ikke når de skulle skalleres op til HD. Derfor skal der altså nogle rigtige titler op, som eksempelvis Wipeout HD, som man kunne hente i juli mdr., og nogle helt nye udvidelsespakker til de spil, der er hotte lige nu. Skal man så købe Playstation Plus, hvis man ejer både PSP og PS3, vil jeg helt klart anbefale det. Hvis man kun ejer en PS3, vil jeg seriøst overveje det og holde øje med, hvad der kommer online og så slå til, når der kommer noget, man ikke kan undvære.  

Testet af Keld Mølbæk

Popularity: 1% [?]

Release dato: 19. maj 2010 – Selskab: Sony – Formater: PS3 – Anmeldt på: PS.

De fleste har nok prøvet ét af de mange ”kart” spil, der er på markedet, hvad enten det er Mario, Sonic eller Crash Bandicoot, der sad bag rattet eller var på coveret. Disse spil har altid været populære familiespil, hvor alle kunne være med, og hvor alle kunne finde deres helt egen helt.

Nu har Sony besluttet, at der også skal være et sådant kart spil til PS3. Navnet er Modnation Racers, og det er ikke nogen tilfældighed, men det kommer vi tilbage til. Selve gameplayet ligger tæt på alle de kart spil, vi kender. Altså ræse rundt og samle raketter samt andre våben for så at fyre dem af efter modstanderne for til sidst at komme først over målstregen.

Dog er der nogle enkelte forbedringer. En af dem er farten; den er ganske høj, og man får virkelig en fornemmelse af, at alt flyver forbi, når sømmet bliver presset helt i bund. Et andet sted, hvor man kan se, at det er en PS3-maskine, der styrer showet er grafikken. For selvom den er nuttet, er den stadig ganske flot og detaljeret. Der er måske ikke helt tale om en revolution i genren, men der er i hvert fald tale om kraftige forbedringer i forhold til eksempelvis Mario kart, som nok er den mest kendte.

Der kan spilles på flere forskellige måder. Der er naturligvis quick race, mulighed for splitscreen med op til 4 personer, og så kan man gå online og ræse mod resten af verden.  

Som tidligere nævnt er navnet ikke tilfældigt. For udover den del af spillet vi allerede har nævnt, er der en helt anden verden gemt i spillet. Nemlig delen, hvor man selv får lov til at bestemme, hvordan det hele skal være. Kort sagt man får lov til at ”mode” sin figur, bilen og bannerne.

Selve spillet er ganske underholdende i sig selv, men det bliver rigtig sjovt, når man går i gang med at designe. Hele ideen stammer fra Little Big Planet, som også gav disse muligheder, og det er da også herfra, figurerne stammer. Man kan bruge de forvalget farver og mønster muligheder, men man kan også gå endnu mere i dybden og bygge det hele op fra bunden.

Det er naturligvis ganske sjovt at lave sit helt eget look, men det er faktisk endnu sjovere at lave sine egne baner, som passer til ens kørestil og dermed øge vinderchancen en helt del. Efter man har lavet banen, kan man prøvekøre den, og er den godkendt, kan den også køre et prøveløb. Er man tilfreds, er det bare at gemme den.

Alle disse mod kan gemmes, men de kan også deles med andre på nettet, og så kan man se dem, folk er mest vilde med i det menusystem, som spillet er bygget op om. Hvilket vil sige små stande, som man kører imellem. Således kunne man, da undertegnede testede spillet, se, at de tre bedste figurer var Mario, Spiderman og Ironman. Alle lignede de faktisk dét, de skulle. På denne legeplads kan man også finde de mest spillede baner lige p.t., og det er med til at forlænge levetiden for spillet. For der er hele tiden kommet nye baner og andre ting, som man lige skal hente og prøve.

Desværre er det jo tit sådan, at der ikke er roser, uden der er torne. I dette spil er det helt klart de lange loadtider, som er over et minut når det er værst, også selvom man skal installere noget af spillet, første gang man kører det. Det må simpelthen kunne gøres bedre i 2010; det er det eneste, der virkelig trækker ned i helhedsindtrykket.

Konklusion:
Modnation Racers er måske ikke det mest nuttede ”kart” spil på markedet, men det er absolut et af de allerbedste af denne type spil, og der er masser af timer gemt i den verden, som spillet er bygget op om, og som du kan være med til at skabe i ”mod” delen, som lige er prikken over det berømte i.

Grafik: 4.0
Lyden: 4.0
Gameplay: 4.5
Holdbarhed: 4.5
Overall:4.0

Ud af 5 mulige.

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 2% [?]

Release dato: 14. Maj 2010 – Selskab: Microsoft/Remdy – Formater: Xbox-360 – Anmeldt på: Xbox-360

Frygt ikke mørket, frygt det, der bor i det. Sådan er et af sloganene til spillet, og det kunne ikke være mere rigtigt, for det er i mørket, faren gemmer sig, og det eneste, de har respekt for, er lys og kugler fra dit våben.

Hovedpersonen Alan Wake er ikke på nogen måde en actionhelt. Han er faktisk en forfatter, der er kørt fast og derfor flygter fra omverdenen for at komme i gang igen. Men ferien bliver hurtig til barsk virkelighed, da hans kone forsvinder, og han må kæmpe sig igennem mørket, for her er det tid til at vise, at han ikke kun er forfatter men også har en helt gemt i sig.

Selve spillet er nærmest lavet som en Tv-serie med 6 afsnit, der sender Alan Wake ud på missioner, der skal afklare mere om hans baggrund og de omgivelser, han bevæger sig rundt i.

Det er en lidt speciel oplevelse at anmelde dette spil, mest fordi det sidste jeg spillede var det nye Splinter Cell: Conviction, hvor ens bedste ven var mørket og det mest sikre sted at bevæge sig.

Lad det være sagt med det samme: det er ikke tilfældet i Alan Wake, for her er mørket den sikre død. Her skal man helst opholde sig i lyset eller have en god lommelygte i hånden og en shotgun i den anden, for der er zombies, som skal dræbes, jo før jo bedre, hvis man vil overleve i dette spil.

Spillet spiller meget på gys og overraskelsesmoment. Derfor kan jeg ikke anbefale, at man som undertegnede sætter sig til at spille en mørk aften, hvor blæsten hiver godt i omgivelserne udenfor. For jeg må indrømme, at jeg blev skræmt flere gange; dels på grund af den meget dystre historie og dels de meget skumle omgivelser, der om dagen ligner en drømmeverden, hvor man sagtens kunne holde ferie med store bjerge og dybe søer. Men når mørket tager over, bliver det noget helt andet, for her kommer diverse zombies og skumle typer frem, som kun er bange for lys og dit skydevåben.

Ud over skydevåben er der masser af andre effekter, der skal sikre én overlevelse i mørket og små opgaver, der skal løses, før man kan komme videre. Det hele er med til at skabe handling i spillet, og et vist flow, men man kunne til tider godt ønske sig lidt mere action i spillet. For indimellem kan det være lidt svært at finde ud af, hvilken opgave man skal løse for at komme videre, og det kan give lidt frustrationer. Men heldigvis er det ikke så tit, det sker, og man finder en løsning til sidst.

Dét, der virkelig giver gys-effekterne i spillet er, at zombierne kommer frem som skygger i billedet, og man får et chok hver gang. Det hele bliver forstærket af lydsiden, som er utrolig og skræmmende detaljeret. Man kan simpelthen fornemme, at der er noget i mørket bag én, før man kan se det.

Konklusion:

Alan Wake er et godt spil, men det er nok ikke helt den bedste sælger, som Microsoft havde håbet på og reklamerer det op til. For der er lidt huller hist og her; eksempelvis mangler den til tider flow, som denne type spil nyder godt af. Til gengæld får man gys og gode effekter, som nok skal holde én underholdt og vågen – ikke mindst endda måske efter spillet.

Grafik: 4.0
Lyden: 4.5
Gameplay: 3.5
Holdbarhed: 3.5
Overall:4.0

Ud af 5 mulige.

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 3% [?]

Release dato: 29. april. 2010 – Selskab: EA-Sports – Formater: Xbox-360, PS3, WII, PC, NDS, Iphone – Anmeldt på: Xbox-360

Nu er det snart tid til, at VM i fodbold starter i Afrika, og derfor har EA-sports naturligvis også en ny udgave af deres fodboldspil klar, så vi alle kan løbe rundt og lege stjernespillere.

Det store spørgsmål, i forbindelse med disse slutrundeudgivelser er, om de er pengene værd, og om der er noget nyt at komme efter. Eller om det bare er nye hold i nye omgivelser. Svaret er både ja og nej. For der er en del nyt at komme efter, men også en masse af det, man kender – men heldigvis er der tale om en god blanding. Styringen er et vigtigt element, og den er, som vi kender den, omend den er blevet lige en lille smule mere realistisk i den måde spillerne bevæger sig på. Både når du styrer dem, og når computeren gør det. Hvilket må siges at være et kæmpe plus, for det er jo et af de steder, hvor man altid håber på forbedringer.

Der er hele 199 hold at vælge imellem, så verden er dækket godt ind. Og det er faktisk også alle de hold, der teoretisk havde muligheden for at kvalificere sig til VM i Afrika. Efter at have valgt sit yndlingshold kan man så vælge at spille kvalifikationskampe eller selve VM’et – eller begge dele.  Vælger man det sidste, skal man nok afsætte lidt tid og forvente ømme fingre, før pokalen kan hæves.

Man kan også vælge at være kaptajn for sin nation og føre dem hele vejen til finalen. Og her er det faktisk muligt at importere spillere fra Fifa 10 til sit hold. Man kan naturligvis også spille online mod venner eller bare en tilfældig fjende, som man finder i online-systemet.  En anden mulighed er Battle of the Nations. Her kæmper man for det hold, man vælger, og det er pointene i den samlede slutrunde, der tæller. Og jo dårligere holdet er, jo flere point får man, hvis man kan bringe det til sejr.

Det virker nærmest som en kliché at sige, at grafikken har fået endnu en tand, men ikke desto mindre er det sandheden. For detaljerne er helt ufattelige. Specielt på de store nationer. Man er ikke længere i tvivl om, hvem man kigger på, når de løber ind på banen.  Det kniber lidt mere på de mindre hold, hvilket også gælder i forbindelse med Danmark. Her er der nogen, der er virkelig tæt på virkeligheden og andre, der er noget svære at spotte.

Omgivelserne har også fået den helt store tur, når både det gælder stadion og tilskuere. Det hele virker mere naturligt og ikke så pixeleret. Ja, man kan næsten til tider glemme, at det er et spil og ikke en live kamp fra Afrika.

En af de ting, som jeg personligt var træt af i forbindelse med Fifa 2010, var de uhyggeligt ensformige kommentatorer, som kunne drive én til vanvid med deres ævl, som blev gentaget i en uendelighed. Heldigvis er det blevet meget bedre. Deres kommentarer er blevet meget mere afpasset, og der er blevet færre gentagelser. Nu er de heller ikke begrænset til selve kampene. Nej, de forklarer de forskellige muligheder i menuer og eksempelvis i forbindelse med træning osv.

Soundtracket til Fifa-spillene har altid været noget af et tilløbsstykke, da der faktisk er kommet flere hits ud af det. 2010 Fifa World Cup er ikke nogen undtagelse! Men man skal lige vænne sig til det afrikanske snit, der er over lyden. Tro mig, vi vil komme til at høre K’Naan med Wavin’flag mange gange denne sommer, og der er skam også blevet plads til en enkelt dansk kunstner i form af Kenneth Bager og hans Fragment Eight.

Konklusion:
2010 Fifa World Cup – South Africa er forbedret på alle de vigtige punkter og den mest gennemførte i FIFA serien i forbindelse med EM og WM. Den skal helt sikker nok sprede glæde mellem de rigtige kampe denne sommer.

Grafik: 4.5
Lyden: 3.5
Gameplay: 4.5
Holdbarhed: 4.5
Overall:4.5

Ud af 5 mulige.

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 3% [?]

Release dato: 15. april. 2010 – Selskab: Ubisoft – Formater: Xbox-360 – Anmeldt på: Xbox-360

Vi har ventet og ventet, for det er efterhånden nogle år, siden vi første gang hørte om Splinter Cell: Conviction. Men nu er ventetiden heldigvis slut, og nu er det store spørgsmål så, har det været ventetiden værd eller total spild?

Når man træder ind i rollen som Sam Fisher, træder man også ind i mørket, for i dette spil er det ikke, hvor mange ”bønner”, der bliver fyret af, der bestemmer, om man lever eller dør. I dette spil er det din evne til at bevæge dig uset helt hen til fjenden for derefter at slå ham ihjel helt lydløst. For bliver man opdaget, skal man forvente, at man bliver omringet af fjender, og har man ikke mulighed for at søge beskyttelse, er det den visse død.  

Derfor bliver man også hurtigt venner med mørket, for det er her, man kan overleve. Men i modsætning til tidligere Splinter Cell-spil kan man godt lade aggressionerne få frit løb en gang imellem og bruge sit våben, men man skal helt sikkert have en plan B klar. For det tiltrækker fjender. En anden ting, der er anderledes end de andre spil i serien er volden, for Sam er bestemt blevet meget mere mørk i sindet, og det har også gjort ham mere voldsom. Hvilket gør sig synligt i den måde, han slår folk ihjel på eller afhører dem.

Spillet virker nærmest uhyggeligt gennemført, hvilket gør selve missionerne utrolig virkelighedstro, og det gør, at man bare hurtigt bliver ét med spillet og Sam Fisher’s dystre sind. Og der går nærmest sport i at liste rundt og slå skurkerne ihjel total lydløst.

Hvis man begynder at føle sig lidt ensom, mens man sniger sig rundt, kan man vælge at spille Co-op med en kammerat enten over nettet eller via dual screen. Det er en virkelig fed mulighed, nu når der ikke er rigtig multi-player i spillet.

Konklusion:
Splinter Cell: Conviction er et særdeles gennemført spil – ét af de allerbedste i genren ”snig rundt og slå ihjel”. Derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at hvis man kan lide typen og ejer en Xbox-360, så er det et spil, man må eje.   

Grafik: 4.5
Lyden: 4.0
Gameplay: 4.5
Holdbarhed: 4.5
Overall:4.5

Ud af 5 mulige.

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 3% [?]

Release dato: 26. feb. 09 – Selskab: Inis, Microsoft – Formater: Xbox-360 – Anmeldt på: Xbox-360

Skal man synge på XBOX-360, kommer man ikke uden om Lips-serien. Der er kommet endnu en udgivelse i serien. Denne gang er temaet Party Classic, og med denne udgivelse bliver man rent musikalsk sendt tilbage til 70, 80 og 90’erne, hvilket vil sige disse sange:

Nu er det selvfølgelig en smagssag, om sangene er interessante. Og det sjove er faktisk, at jeg er vokset op med de fleste af dem og har hørt de fleste mange gange. Alligevel er det, som om denne udgivelse ikke helt lever op til forventningerne. Der er helt klart ca. 10 sange der gør, men det er ikke mange ud af 40. Synes helt klart, at den sidste udgivelse i Lips-serien, Number One Hits, havde mere at byde på, både rent sangmæssigt og via den forbedrede brugerflade. Det er godt nok den samme brugerflade, der går igen, men det kunne have været rart med lidt nyt her også.

Det hele kan godt lyde meget negativt, men så slemt er det nu heller ikke. For kan man lide Lips-serien og sangene på denne udgivelse, er der ikke noget at være bange for, så længe man ikke forventer mere end det.

Grafik: 3.0
Lyden: 4.0
Gameplay: 3.5
Holdbarhed: 3.0
Overall: 3.0
Ud af 5 mulige.

Anmeldt af: Keld Mølbæk

Popularity: 3% [?]

Release dato: 17. mar. 2010 – Selskab: Sony – Formater: PS3– Anmeldt på: Playstation 3

Hvis også du synes at græsk mytologi lyder noget kedeligt, er det helt sikkert fordi du ikke kender God of War spilserien. For her får man kontrollen over Kratos, krigsguden over dem alle, og lados lige slå fast, at det med krigsgud skal tages alvorligt. For der går ikke mange sekunder fra spillets start før det første blod flyder og det forsætter hele spillet igennem.

Kratos er på hævntogt og sammen med kæmperen Titans er han på vej til Olympen, hele vejen op skal der kæmpes til sidst blodsdråbe. Der bliver ikke på noget tidspunkt lagt fingre imellem, når Kratos svinger hans sabler som er monteret med kæder så rækkevidden bliver længere og de er effektive- Man kan snart hugge både arme og ben af modstanderen. Det virker måske voldsomt, så vent til du ser spillet for så virker det endnu mere voldsomt, men det hjælper lidt at det er monsterlignede figurer det går ud over.

God of War III er på mange måder en storslået oplevelse lige fra startsekvensen før spillet, der minder utroligt meget om den der er før James Bond filmen Casino Royale. Efter sådan en start er der jo noget at leve op til, og det lykkes faktisk, for grafikken alene er ganske enkelt kanon flot og med gode kameravinkler i forbindelse med de mange kampscener. Selve motoren i spillet virker også særdeles overlegen og er med til at give intens og underholdende gameplay fra start til slut.

På minussiden er der den faktor at det godt kan blive lidt ensformigt at sidde og tæske løs i knapperne i den rækkefølge som der står på skærmen, for at slå den ene mere skumle skruk end den anden ihjel. Det er som sådan ikke noget der ødelægger helhedsoplevelsen, men noget man skal have med i overvejelserne. En anden ting er den til tider lidt akavet styring, eksempelvis med klatring på bjergskråning, det gør at disse sekvenser ødelægger lidt af flowet i spillet.

Konklusion:
Når man skal se oplevelsen som helhed er der ikke nogen tvivl om at det er en af de titler der er med til at sælge PS3 konsoller, for der er tale om en storslået oplevelse, der viser noget af den power og vildskab der er gemt i en PS3. Selvom spillet har nogle fejl og mangler er det absolut ikke undskyldning nok for ikke at købe spillet hvis man kan lide spiltypen for det er ikke set større eller mere imponerede.   

Grafik: 4.5
Lyden: 4.0
Gameplay: 4.0
Holdbarhed: 3.0
Overall:4.0

Ud af 5 mulige.

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 3% [?]

Release dato: 24. feb. 10 – Selskab: Quantic Dream, Sony – Formater: PS3– Anmeldt på: Playstation 3

Heavy Rain må være noget af det tætteste, spil kommer på film, for man føler virkelig, at det er en film, man er med i, hvor man har kontrol over helten. Og hvem har ikke drømt om det til tider? Nu er det store spørgsmål jo så bare, om det er en god eller dårlig film/spil, man har fået til opgave at styre sig igennem.

Som det er set så tit, skal man lige have et grundkursus i, hvordan man styrer selve spillet. Det er faktisk meget enkelt at lære. Det sker, helt uden man lægger mærke til det, for man går bare rundt i et hjem og løser små hverdagsopgaver, eksempelvis børste tænder, bade osv. Det hele er meget hyggeligt, dog lidt kedeligt, men heldigvis tager spillet en drastisk drejning fra nærmest at være et bolig tv-program til en sort kriminalgåde, hvor man ikke helt ved, hvilken side man er på i starten. For man styrer flere personer for at opklare nogle makabre mord.

Det virker lidt mærkeligt at styre forskellige personer, der har forskellige indgangsvinkler til historien. Naturligvis styrer man selve hovedpersonen, som er en familiefar, der kommer ud for en tragisk oplevelse, som ændrer alt. Der er også en FBI-agent, som skal opklare nogle makabre mord. Hans force er hans teknologiske udstyr, som er en kæmpe hjælp i opklaringen. Der er også en privatdetektiv, som prøver at løse mordgåden på den gode gamle måde med at forhøre folk. Som spillet skrider frem, skifter man mellem de 3 personer. Fuldstændig som i en film, hvor man ser historien fra flere sider.

Selve plottet i spillet er yderst mystik, og det bliver værre, jo længere man kommer med sine hovedpersoner. For hvad er op og ned på disse drab, som er handlingens drejepunkt, og hvordan løser man gåden. Spillets handling formåede faktisk at lege med undertegnedes følelser. Ikke noget der sker hver dag efter 20 år med spil, og det viser måske bedre end noget andet, at Heavy Rain er noget helt andet end alle de andre spil, der er derude p.t.

En anden måde Heavy Rain skiller sig ud på, er at selv om du begår en fejl, mister du ikke livet eller bliver mødt med ”game over”. Spillet er lavet sådan, at hvis man begår fejl eller ikke løser en opgave, ja så ændrer man spillets handling i en mindre grad. Det gør naturligvis, at spillet er let at holde i gang, og derved får spillets historie en mere flydende handling. Desværre gør det også, at man keder sig lidt i perioder, simpelthen fordi man mangler den der ”wauw” effekt man får, når man løser en svær opgave i et spil.

Grafisk og lydmæssigt er der tale om noget nært et mesterværk, der er oppe på ”Uncharted 2”-niveau, som absolut ikke er nogen skam. For personernes ansigter osv. er utrolig vellignende, og musikken er med til at skabe den rigtige filmiske uhygge, som vi kender den fra de store thrillere og gyserfilm.

Konklusion:

Heavy Rain skiller sig på mange måder ud. Mest fordi den forsøger at skabe en filmisk oplevelse. Når det lykkes, er det svært ikke at blive solgt, men det har nogle bagsider. Eksempelvis at spillet kan blive lidt kedeligt i perioder grundet den meget forudbestemte handling, der kun kan bøjes lidt, og den til tider lidt stillestående historie. Når man skal se på helheden, ender man stadig ud med en udmærket spiloplevelse, som vil holde én underholdt i 8 timer eller noget i den stil.

Grafik: 4.5
Lyden: 4.0
Gameplay: 4.5
Holdbarhed: 3.0
Overall:4.0

Ud af 5 mulige.

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 4% [?]

VooFoo Studios har lavet et rigtig flot poolbillard spil, som giver dig mulighed for at lege den helt store billardhaj. Hustle King giver mulighed for at spille online/offline og for karriere eller tournement, hvilket giver en masse muligheder at starte ud med. I begyndelsen bør man måske bruge noget tid på de træningsmuligheder, der er. De dækker de mest gængse kneb, man kan få brug for.

-

Når man går rigtigt i gang med spillet, er der 7 forskellige typer pool, samt nogle lege og trickshots, som kan være yderst underholdende at lege med. Så der er nok at gå i gang med, og der går noget tid, før man mestrer de mange typer og muligheder. Ydermere er der også mulighed for både offline og online spil. Begge dele virker efter hensigten. Dog kan man føle sig noget lille, første gang man ryger i en billardhaj online og får tæsk.

Denne type spil har et meget svagt punkt, og det er selve styringen. For det er naturligvis ikke det samme at sidde med et joypad som at stå med en billard kø. Hustle Kings har dog fat i noget af det rigtige, for det er holdt forholdsvis simpelt, og der går ikke lang tid, før det ligger i hænderne. Et sted, hvor det kniber lidt, er måske hele tiden at bevare overblikket over, hvad der ville være mest hensigtsmæssigt at skyde efter. Man har dog mulighed for at skifte kameravinkel, men det kan stadig være svært at beregne kuglens bevægelser.   

-

Grafikken på selve banen er som at være der selv. Omgivelserne lever ikke helt op til bordenes fine standard, og det er sådan set også fuldstændig lige meget, da de jo bare skal vise, hvilken type klub man spiller i. Så i helhed en godkendt oplevelse.

Lyden er simpelthen direkte frygtelig til tider, for godt nok er det blandet musik, der er til spillet, men undertegnede går simpelthen ned på at skulle høre på jazzmusik i et helt spil. Og lige meget hvilken type musik, de spiller, kører det i ring, hvilket jo bare gør oplevelsen endnu mere ubehagelig, og gør musikken til det største minus ved spillet.

-

Konklusion:

Hustle Kings kan købes i PlayStation Store for 59,95,- og til den pris virker det som et godt køb, hvis man er til poolbillard. For man får fornemmelsen og følelsen af, at man står ved et poolbord. Eneste to minusser er manglende overblik og så den til tider grusomme musikoplevelse.

-

Anmeldt af Keld Mølbæk

-

Popularity: 4% [?]