Van Wilder – Freshman Year
Premiere Leje/Salg DVD: 29. dec. 2009 – Komedie – 96 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.
Covertekst:
I den tredje film om college-festaben Van Wilder rejser vi tilbage i tiden og oplever ”Van the Mans” første tid på det prestigefulde Coolidge College. Men skolen er endnu ikke det party-paradis, som Van havde forventet. Og ikke nok med det: alle pigerne har afgivet kyskhedsløfte! Den festglade freshman må ud på en personlig mission for at befri Coolidge College fra dens frigide forbandelse: Intet fadølsanlæg vil forblive fuldt – og ingen cheerleader forblive urørt!
Filmen:
Skulle nogen være i tvivl, handler det om kvinder, sex og fester, når det gælder Van Wilder. Denne gang er ikke nogen undtagelse. Vi er taget tilbage til Van Wilders collegetid, og det ville jo normalt betyde party, men der er lige et par regler, der skal bøjes lidt på Coolidge College. Naturligvis en opgave hr. Wilder går til med charme og humor, resten giver næsten sig selv.
Van Wilder-filmene er bestemt ikke Oscar-materiale, og der er bestemt heller ikke den dybeste handling. Når det er sagt, må man jo også indrømme, at filmen til tider er ganske morsom. Men desværre går mange af de sjove scener over og bliver platte. Derfor er filmen også lidt af en rutsjetur, for ligesom filmen er i højeste gear og morsom, står den næsten stille i de næste scener. Af samme grund skal man bestemt ikke tage filmen, for mere end den er; nemlig en simpel ungdomskomedie, som hellere viser halvnøgne kvinder end bruger tid på mere handling.
Ekstra:
Der er ingen ekstramateriale på udgivelsen.
Konklusion:
Van Wilder er meget simpel underholdning, der virker i små glimt, men som helhed virker som en halvkedelig oplevelse, der måske egner sig bedst til at pleje tømmermænd en søndag efter en hård nat.
Ekstra: 0
Filmen: 2.5
Ud af 5
Anmeldt af Keld Mølbæk
Popularity: 4% [?]
