Swing Vote

Premiere Leje/Salg DVD: 16 juni 2009 – Komedie – 115 min.
Dolby Digital 5.1 – 16:9
Covertekst:
Én mand. Én stemme. Mange problemer! Året er 2004, og udfaldet af det amerikanske præsidentvalg afhænger af én eneste mand: Den arbejdsløse livsnyder Bud, der intet aner om politik! Hvor langt vil kandidaterne gå for at vinde den afgørende stemme? Og hvad vil Bud have til gengæld?
Filmen:
Hvad nu, hvis du var den eneste, der kunne bestemme, hvem der skulle være Amerikas næste præsident, hvem skulle man tage og hvorfor? Det ville i sig selv være et svært valg, men når man som hovedpersonen Bud ikke interesser sig for andet end sig selv, er det nærmest en umulig opgave.
Kevin Costner spiller Bud. En mand, der lever lidt, som det kommer til ham, hvilket også betyder, at han ikke en gang kan klare det at passe sin egen datter Molly. Naturligvis vendes hans hverdag på hovedet, da han bliver verdenskendt fra den ene dag til den anden, og det er tid til at kigge indad.
Det gode ved filmen er faktisk, at den ikke handler meget om politik men mere om det liv, vi vælger at leve, og de valg vi træffer. Derfor er der ikke nogen grund til at fravælge filmen, selvom man skulle have lidt politiske fobier, for der er faktisk tale om en ok film. Og skønt den aldrig kommer helt op at ringe, er det en udmærket “hygge” film.
Billede:
Filmen leveres i 2.40:1. Filmens handling og opbygning lægger ikke op til de helt store billedoplevelser, så det får man heller ikke.
Lyden:
Dolby Digital 5.1 lydsporet vil ikke sende dit anlæg på overarbejde, men det leverer en udmærket lydside til en forholdsvis stille og rolig film.
Ekstra:
Ikke noget.
Konklusion:
Swing Vote en politisk film, der ikke handler om politik men om livet, og hvordan vi lever det.
Billede: 3
Lyd: 2.5
Ekstra: 0
Filmen: 2.5
Ud af 5
Anmeldt af: Keld Mølbæk
Popularity: 17% [?]