Premiere Leje/Salg Blu-ray/DVD: 09. feb. 2010 – Thriller,Drama – 142 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

Covertekst:

Som 10-årig ser han sin mor blive dræbt, hvorpå han finder sammen med en bande hjemløse børn i området. Da bandelederen truer politiet, dræber politiet hundredvis af de hjemløse børn under Candelariamassakren. Sandro er en af de få, der overlever, men han ender på en opdragelsesanstalt. Her bliver han ven med Ale, og sammen lykkes det dem at flygte. Livet på gaden er lutter rå kriminalitet, og det er sværere at holde sig væk fra den, end Sandro havde forestillet sig. Han klarer sig, indtil han en dag kommer hjem til sin kæreste og finder hende og Ale i seng sammen. Det knækker Sandro, som overfalder Ale, og i ren desperation kaprer han en bybus – bus nr. 174 – en tur, der får voldsomme følger.

Filmen:

Filmen skal være bygget på en sand historie, og det er heller ikke for meget sagt, at den har en vis form for realisme der styrker troværdigheden af dette. Filmen er brasiliansk og hele handlingen foregår i Rio de Janeiro, og guider seeren rundt på en barsk tur gennem slummen ifølge gadebørn og kriminelle.

Den har noget væsentligt at byde på, i form af dens gode portrættering af menneskeskæbner. Livshistorierne for de to hovedpersoner “Sandro” og “Alessandro”, begge kaldet “Ale” og som bl.a. giver nogle forviklinger, er interessante. Et fint indblik i en kultur og levevis som ligger langt fra den danske virkelighed, men som ikke desto mindre er dagligdag for mange tusinde børn i andre lande.

Selvom filmen er spændende, og på sin vis aldrig bliver kedelig, er det alligevel som om den ikke kommer helt ind under huden, hvilket en film inden for denne genre bør gøre. Upåagtet at det er et godt og realistisk drama, er det som om den ikke fanger 100 %. Et opløftende moment er filmens ironiske slutning.

Ekstra:

Intet ekstramateriale.

Konklusion:

En ganske troværdigt dagligdags drama som det ser ud i Rio De Janeiros slum, og med et godt flow i selve handlingen. Desværre bliver filmen ikke helt så gribende som det kunne forventes, men en solid handling gør at den absolut er seværdig. På den anden side er det heller ikke en film man vil huske for noget skelsættende, og det er lidt ærgerligt filmens alvorlige tema taget i betragtning.

Ekstra: 0
Filmen: 3

Ud af 5

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 4% [?]

Release dato: 24. feb. 10 – Selskab: Quantic Dream, Sony – Formater: PS3– Anmeldt på: Playstation 3

Heavy Rain må være noget af det tætteste, spil kommer på film, for man føler virkelig, at det er en film, man er med i, hvor man har kontrol over helten. Og hvem har ikke drømt om det til tider? Nu er det store spørgsmål jo så bare, om det er en god eller dårlig film/spil, man har fået til opgave at styre sig igennem.

Som det er set så tit, skal man lige have et grundkursus i, hvordan man styrer selve spillet. Det er faktisk meget enkelt at lære. Det sker, helt uden man lægger mærke til det, for man går bare rundt i et hjem og løser små hverdagsopgaver, eksempelvis børste tænder, bade osv. Det hele er meget hyggeligt, dog lidt kedeligt, men heldigvis tager spillet en drastisk drejning fra nærmest at være et bolig tv-program til en sort kriminalgåde, hvor man ikke helt ved, hvilken side man er på i starten. For man styrer flere personer for at opklare nogle makabre mord.

Det virker lidt mærkeligt at styre forskellige personer, der har forskellige indgangsvinkler til historien. Naturligvis styrer man selve hovedpersonen, som er en familiefar, der kommer ud for en tragisk oplevelse, som ændrer alt. Der er også en FBI-agent, som skal opklare nogle makabre mord. Hans force er hans teknologiske udstyr, som er en kæmpe hjælp i opklaringen. Der er også en privatdetektiv, som prøver at løse mordgåden på den gode gamle måde med at forhøre folk. Som spillet skrider frem, skifter man mellem de 3 personer. Fuldstændig som i en film, hvor man ser historien fra flere sider.

Selve plottet i spillet er yderst mystik, og det bliver værre, jo længere man kommer med sine hovedpersoner. For hvad er op og ned på disse drab, som er handlingens drejepunkt, og hvordan løser man gåden. Spillets handling formåede faktisk at lege med undertegnedes følelser. Ikke noget der sker hver dag efter 20 år med spil, og det viser måske bedre end noget andet, at Heavy Rain er noget helt andet end alle de andre spil, der er derude p.t.

En anden måde Heavy Rain skiller sig ud på, er at selv om du begår en fejl, mister du ikke livet eller bliver mødt med ”game over”. Spillet er lavet sådan, at hvis man begår fejl eller ikke løser en opgave, ja så ændrer man spillets handling i en mindre grad. Det gør naturligvis, at spillet er let at holde i gang, og derved får spillets historie en mere flydende handling. Desværre gør det også, at man keder sig lidt i perioder, simpelthen fordi man mangler den der ”wauw” effekt man får, når man løser en svær opgave i et spil.

Grafisk og lydmæssigt er der tale om noget nært et mesterværk, der er oppe på ”Uncharted 2”-niveau, som absolut ikke er nogen skam. For personernes ansigter osv. er utrolig vellignende, og musikken er med til at skabe den rigtige filmiske uhygge, som vi kender den fra de store thrillere og gyserfilm.

Konklusion:

Heavy Rain skiller sig på mange måder ud. Mest fordi den forsøger at skabe en filmisk oplevelse. Når det lykkes, er det svært ikke at blive solgt, men det har nogle bagsider. Eksempelvis at spillet kan blive lidt kedeligt i perioder grundet den meget forudbestemte handling, der kun kan bøjes lidt, og den til tider lidt stillestående historie. Når man skal se på helheden, ender man stadig ud med en udmærket spiloplevelse, som vil holde én underholdt i 8 timer eller noget i den stil.

Grafik: 4.5
Lyden: 4.0
Gameplay: 4.5
Holdbarhed: 3.0
Overall:4.0

Ud af 5 mulige.

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 4% [?]

Premiere Leje/Salg DVD: 09. feb. 2010 – Drama – 114 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

Covertekst:

Hvad er familiesammenhold? Nick Cassavetes, der har instrueret The Notebook og John Q, beviser igen sin fornemmelse for historier om dybe, menneskelige relationer i denne inspirerende film om en kærlig familie, der udfordres og forenes af et barns sygdom. Cameron Diaz, Abigail Breslin og Alec Baldwin er med til at skabe en fantastisk stemning i fortællingen om den 11-årige Anna Fitzgerald, der er født til at være donor for sin ældre, leukæmiramte søster, men som nu kræver retten til selv at bestemme over sin egen krop. Hendes kamp for frihed til at vælge truer med at splitte familien, men er måske det første skridt mod virkelig tilgivelse, værdighed og familiesammenhold.

Filmen:

“My sister’s keeper” er en film med mange facetter, den tager en del problemstillinger op, hvilket vil sige at det er en film der skal forholdes sig til. Det er ikke ren og skær underholdning, selvom det fiktive drama ligger på et meget højt plan. For det første er det et stort etisk dilemma filmen tager hul på, nemlig spørgsmålet om det er i orden at fremavle et barn, der kan bruges som blod og organdonor for en ældre søskende? Et komplekst spørgsmål hvor filmen både taler for og imod, og det er det gode ved netop “My sister‘s keeper“, at den leverer ikke nogen entydig morale, men lader det være op til hver seer individuelt, hvordan spørgsmålet skal besvares.

Dernæst tager den også fat på andre spørgsmål, som fx livet efter døden, hvis et sådant findes. Hvordan det er at leve et liv som leukæmiramt barn, og familien omkring det. Hvordan det er at miste, og hvordan det er svært at give slip med at beskytte barnet. Den kommer hele spektret rundt og skaber en helhed der sjældent ses i film. Den gør det på den måde, at handlingen følger alle de implicerede der så fungerer som fortællere hen over filmen, og ser tingene fra deres synsvinkel. Det gælder hvad enten det er moren, faren, søsteren, broren eller pigen med leukæmi, alle har noget at byde ind med i forhold til hele situationen. Det er utrolig godt lavet at filmen hele tiden bruger forskellige indgangsvinkler, flere løsningsforslag.

Det kan ikke undgås at filmen bliver trist indimellem, men den gør det uden at blive overdramatisk eller rørstrømsk, og den rører altså noget dybt inde i seeren. Men ikke nok med at den er trist, den er også livsbekræftende, rørende og til tider endda morsom. Den dvæler ikke for længe ved de forskellige dele af filmen, om det er kærlighedshistorien eller retssagen, er det dosseret lige tilpas tidsmæssigt. Det giver et fremragende flow, og den bliver ikke bliver for langtrukken.

Ekstra:

- Additional scenes – 16.35

- Theatrical trailer – 2.30

Ekstramaterialet hører ikke til det mest omfangsrige, men det fraklippede scener er alle på højde med resten af filmen.

Konklusion:

Filmen er et fremragende indlæg til debatten om hvorvidt det skal være lovligt eller ulovligt, at skabe donorbørn til brug for søskende. Den gør det fantastisk ved at være nuanceret i sin tilgang til handlingen, og ved ikke at tærske langhalm på de forskellige situationer. Instruktøren Nick Cassavetes har skabt en perle, der kan ikke sættes en finger på noget, den er ganske enkelt perfekt. Det eneste der skulle være en hindring for at se filmen ville være, at man ikke er til alvorlige film.

Ekstra: 2

Filmen: 5
Ud af 5

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 4% [?]

Premiere Leje/Salg Blu-ray/DVD: 09. feb. 2010 – Komedie – 90 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

Covertekst:

I “Min store græske tur” forsøger den græsk/amerikanske rejseguide Georgia at få en busfuld af skøre turister til at interessere sig for den græske historie, hvilket viser sig at være noget af en udfordring. Georgia har svært ved at få de mange forskellige personligheder og kulturer til at fungere sammen. Det lykkes imidlertid én at turisterne, at få Georgia til at se tingene fra den humoristiske side – og at finde kærligheden.

 Filmen:

Mest af alt minder filmen om en græsk reklamefilm for deres store kulturskatte, pakket ind i en halvvejs romantisk handling. Der er selvsagt mange smukke billeder fra bl.a. Athen der pryder filmen, mens filmens handling er en metervare med tilsat feriestemning. Handlingen byder ikke på noget der ikke er set mange gange før, en flok umage mennesker der trods forskelligheder ender med, at knytte dybe venskabsbånd mens de gennemlever, i dette tilfælde, en miserabel bustur.

 Filmen er en komedie og indimellem virker den også efter hensigten, med sine små pudsige indfald, der godt kan få det til at trække på smilebåndet. Samtidig ødelægges det dog af den sødsuppe intimitet der opstår mellem filmens farverige persongalleri. Det hele ender i én stor lykkelig familieidyl og det bliver næsten kvalmende. Filmen er et portræt, eller nærmere karikatur, af turister som et folkefærd. Der er både en parodi på canadieren og amerikaneren, den sjove, den gamle, eller den nyskilte. Faktisk sidder disse parodier lige skabet og er en del af filmens humor.

Ekstra:

Intet ekstramateriale.

 Konklusion:

“Min store græske tur” er en udmærket komedie, men man skal være forberedt på den meget søde og søgte “happy ending“. Det er absolut en smagssag om man kan lide den måde, hvorpå alle filmens personer starter ud med ikke at kunne lide hinanden, for til sidst at blive venner for livet.

Ekstra: 0
Filmen: 3

Ud af 5

 Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 3% [?]

Premiere Leje/Salg Blu-ray/DVD: 09. feb. 2010 – Sci-fi – 90 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

Covertekst:

Det er sommerferie, men Pearson-familiens børn er tvunget til at holde ferie med deres nørdede forældre i et dødssygt hus på landet. Tingene ændrer sig dog, da små, grønne, krigeriske rumvæsner lander på taget med planer om at erobre huset OG jorden! Kun ved hjælp af deres forstand, mod og evner til at spille videospil, må ungerne slå sig sammen for at besejre rumvæsnerne og redde verden. Men det sværeste bliver måske at holde det hele hemmeligt for deres forældre!

Filmen:

Titlen kunne godt tyde på en dårlig b-film, hvilket dog ikke er tilfældet. Det er derimod en velproduceret film, en slags blanding af to andre kvalitets film i samme genre, “Gremlins” og “E.T.”. Den blander det søde og onde via små rumvæsener, der til filmens fordel er rigtig godt lavet. Det er en børne- familiefilm, og den skal ikke tages for mere end det. Den byder ikke på alvor og drama, men kører med en letfordøjelig handling.

 Umiddelbart kan filmen godt virke plat, sådan er det som oftest med sådanne små rumvæsener på film. Det der får filmen til at virke godt, bortset fra at den er vellavet, er humoren. Den er hylende morsom, bl.a. kan rumvæsenerne fjernstyre voksne, og det er komik i høj, høj klasse. Her viser Robert Hoffman, der spiller “Ricky”, et usædvanligt stort talent i kropskomik og mimik.

Den har en smule gysermomenter, men det er nok kun de yngste seere, dem der er indenfor aldersgrænsen på 7 år, der kan lade sig skræmme af filmen. Men den er ligeså meget sød og sjov, som den er “skræmmende”. Den er moderne i sit udtryk, ved at trække paralleller til bl.a. Wii, når de fjernstyrede voksne går grassat, styret med en fjernbetjening.

Ekstra:

- Introduction to film with Ashley Tisdale – 0.16

- Introduction to special features with Ashley Tisdale – 0.16

- Alternate ending – 2.45

- Deleted scenes – 3.30

- Gag reel – 4.50

- The Ashley encounters – 4.04

Et lidt blandet ekstramateriale hvad angår kvalitet. Det er egentlig kun sidste featurette der går lidt bag om filmen, dvs. at den følger en af skuespillerne rundt på settet. Den alternative slutning er der ikke noget ved, mens fraklippene rummer noget sjovt.

Konklusion:

En yderst vellavet film om rumvæsener, der udmærker sig ved en fandenivoldsk fald på halen komik, underholdende, opfindsom og morsom. Indenfor sin genre er det en fremragende film, ikke stor filmkunst men stadig med et højt underholdningsniveau.

Ekstra: 1.5
Filmen: 3.5

Ud af 5

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 4% [?]

Sony har været med fra starten når det gælder 3D teknologien til din hjemmebiograf, derfor er det heller ikke overraskende at de er nogen af de første til at melde ud.  Her er hvad de selv skriver om deres to nye Blu-ray afspiller.

Opdag en helt ny verden af underholdning

3D-teknologien var det store samtaleemne på årets CES-udstilling og Sony følger nu op og er klar til at sende den første model af Blu-ray 3D-afspillere på markedet. Samtidig lancerer Sony en software-opgradering, der gør Blu-ray-afspilleren BDP-S470 klar til at afspille 3D-film på et 3D-tv. S470 er på markedet allerede i april. Dermed er det slut med uskarpe billeder og papbriller – Sonys 3D-teknologi byder på avancerede billedteknologier og Active Shutter-briller, som skaber nogle utrolige og realistiske 3D-billeder med dybde og klarhed i Full HD (1080p).

BDP-S570, som blev lanceret på CES, afspiller 3D Blu-ray-film uden opgradering af firmware og er dermed det seneste produkt i porteføljen af 3D-produkter. S570 er på markedet til juni. Sonys øvrige hjemmebiografprodukter, såsom BDP-S370 og BDP-S770, der også blev præsenteret på CES, bliver også opgraderet, så de er 3D-ready.

Med udgangspunkt i den imponerende oplevelse, vi fik med Full HD, tager Blu-ray os nu videre til en helt ny dimension af underholdning. Med det stigende antal film og koncertoptagelser, der bliver filmet i 3D og med den nye generation af 3D-tv, såsom BRAVIA LX900, der bygger på den nyeste 3D-teknologi, kan man nu få den fulde 3D-oplevelse hjemme i stuen med de nye Blu-ray 3D-afspillere fra Sony.  

Stream indhold fra nettet direkte ind i stuen

Ud over at give adgang til Full HD 3D-oplevelser, giver de nye Blu-ray-afspillere også adgang til nettet og dermed en verden af online-underholdning. BRAVIA Internet Video byder på “catch-up-tv”, så man nemt kan se eller gense tv-programmer. “Catch-up-tv” er en af de hurtigst voksende trends i Europa, som giver brugerne mulighed for at se ens favorit tv-programmer, når det passer den enkelte.

Der findes desuden en hel verden af gratis on-demand videotjenester såsom YouTube, som frit kan udforskes. Det er ikke nødvendigt at tænde pc’en, og man skal ikke nøjes med at se indholdet på en lille computerskærm; man kan nemt og bekvemt få adgang til de nyeste videoer og services og streame indhold i fuld skærm direkte til tv’et.

S570 tilsluttes til internettet via indbygget Wi-Fi, og giver dermed adgang til de multimedie-services, der udbydes via BRAVIA Internet Video. S470 kan tilsluttes til internettet via Sony USB Wireless LAN-adapter.

S570 er desuden udstyret med den såkaldte IP Content Noise Reduction, som forbedrer billedkvaliteten ved at opskalere billedet til den rette størrelse, så motivet og farverne fremhæves bedst muligt, når man ser videoindhold fra nettet på en tv-skærm.

Sonys Entertainment Database Browser, baseret på Gracenote-teknologien, gør det dels muligt at hente information om eksempelvis skuespillere fra Blu-ray filmen, og kan dels tilgå relaterede oplysninger til indhold fundet på BRAVIA Internet Video-kanaler.

S570 er også DLNA-kompatibel, hvilket betyder, at de nye Blu-ray-afspillere fra Sony kan “snakke” sammen med andre DLNA-kompatible enheder såsom telefoner, bærbare computere eller musikafspillere, og man kan dermed afspille enhedernes indhold direkte på tv’et, lige meget hvor i hjemmet enheden er placeret.

Man kan også koble en ekstern harddisk eller en USB-stick til de nye Blu-ray-afspillere ved at tilslutte USB-sticken i enhedernes front og dermed afspille de lagrede film, musiknumre eller billeder gennem tv’et eller hjemmebiografsystemet. Og fordi de nye Blu-ray afspillere nu kan afspille flere filformater end tidligere, såsom DivX HD- og MKV-formaterne, er det nemmere end nogensinde at få adgang til den personlige underholdning i hele hjemmet.

Som noget helt nyt kan Sonys nye Blu-ray-afspillere og hjemmebiografsystemer styres af en iPhone eller en iPod Touch ved hjælp af en applikation, som kan downloades gratis fra Apple Store. Applikation forvandler brugerens iPhone eller iPod Touch til en fjernbetjening med mulighed for at tilgå Blu-ray-diskens information som eksempelvis tilhørende cover og grafik, information om skuespillere og produkter, ligesom man også kan søge efter yderligere videoklip online.

Indret dit hjem i et elegant og minimalistisk design

De nye Blu-ray-afspillere er designet ud fra Sonys Monolithic Design-koncept, der er en perfekt afstemning af kvalitetsmaterialer og smuk overfladebehandling, som vil passe ind i enhver indretning.

Monolithic Design-konceptet er karakteristisk for alle Sonys nye 2010 Home Entertainment-produkter. De nye af Blu-ray-afspillere passer dermed perfekt sammen med Sonys BRAVIA tv og hjemmebiografsystemer og gør det lettere at skabe en sammenhængende stil i hjemmet.

Først med underholdning til hjemmet

“De seneste tilføjelser til serien af nye Blu-ray-afspillere understreger Sonys innovative position, da vi kan give forbrugerne den fulde 3D-oplevelse,” fortæller Christian Skøtt, product manager Audio & Visual, Sony Nordic. “CES bød i år på mange 3D-nyheder – og at vi allerede nu er i stand til at udvide porteføljen af Blu-ray 3D-afspillere, demonstrerer vores stærke engagement i at bringe 3D til markedet.” 

Full HD Blu-ray-afspillere fra Sony 2010

2010-modellerne af Full HD Blu-ray-afspillere fra Sony byder på en perfekt Full HD-oplevelse – plus nye spændende features.

BDP-S470

• Næste generations underholdning til hjemmet med fantastisk 3D-action vist på 3D-tv (med software-opgradering)
• Monolithic Design-koncept, som tilfører en unik stil til hjemmet
• Udnyt mulighederne for “catch-up-tv” og internetvideo med BRAVIA Internet Video
• Wireless LAN-ready giver en nem adgang til internetindhold uden brug af kabler (UWA-BR100 USB Wireless LAN-adapter sælges separat)
• Nyd film og musik overalt i hjemmet med USB-tilslutninger
• Find oplysninger om film, skuespillere og filmproduktionen med Entertainment Database Browser, baseret på Gracenote-teknologien
• Understøtter både DivX og MKV-formater
• Brug iPhone eller iPod Touch som fjernbetjening til din Blu-ray-afspiller

BDP-S570

• Næste generations underholdning til hjemmet med fantastisk 3D-action vist på 3D-tv 
• Monolithic Design-koncept, som tilfører en unik stil til hjemmet
• Udnyt mulighederne for “catch-up-tv” og internetvideo med BRAVIA Internet Video
• Indbygget Wi-Fi giver adgang til internetindhold uden brug af kabler
• Nyd film og musik overalt i hjemmet med DLNA og USB-tilslutninger
• Find oplysninger om film, skuespillere og filmproduktionen med Entertainment Database Browser, baseret på Gracenote-teknologien
• Understøtter både DivX og MKV-formater
• Brug iPhone eller iPod Touch som fjernbetjening til din Blu-ray-afspiller

BDP-S470 er tilgængelig fra april 2010. Vejledende udsalgspris 1.999,- kroner (inkl. moms). BDP-D570 er tilgængelig fra juni 2010. Vejledende udsalgspris 2.299,- kroner (inkl. moms).

Produktegenskaber:

* in Quick Start mode

Popularity: 19% [?]

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 26. jan. 2010 – TV-serie – 625 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

Covertekst:

Fra producerne bag 24 Timer kommer ny en ny, fængslende dramaserie med Tim Roth i hovedrollen som Cal Lightman, der er ekspert i at afsløre bedrageri gennem ansigtsmimik og kropssprog. Denne menneskelige løgnedetektor arbejder sammen med psykologen Gillian Foster på specielle sager som sabotage, mord og diverse skandaler – altid på jagt efter at afsløre det vigtigste af alt: Sandheden.

Filmen:

Konceptet i denne tv serie består i, at læse ansigter for at afsløre løgn og bedrag, et både interessant og nyskabende koncept, der gør “Lie to me” til noget anderledes. Serien starter da også op med en “grundig” gennemgang af, hvordan disse ansigts udtryk kan bruges i den rette henseende. Det danner grundlag for forståelsen af resten af serien. Det pudsige ved netop dette er, at den også trækker paralleller til virkelighedens løgnere, hvad enten der er politikere eller andre kendte, som fx Bill Clinton og Mike Tyson.

1. sæson består af 13 afsnit, og alle med hver deres egen handling, hvad enten det drejer sig om at løse et mord, bortførelse, eller terrorisme. Det vil dermed også sige at kvaliteten i hvert afsnit svinger, netop på baggrund af hvad afsnittet handler om, hvor godt det er skruet sammen. Af de mest spændende kan nævnes afsnit 6 og 12, der skiller sig ud fra de andre, ved at en perfekt sammensat thrillerhandling, og så på bare 40 minutter. Derimod er sidste afsnit, nr. 13, en kliché uden sidestykke, men når der er tale om en amerikansk serie, skal der selvfølgelig være noget om islamistiske terrorister. Det er så tyndslidt en handling, at den misklæder serien, og som afsluttende afsnit for første sæson, er den en skuffelse.

Men bortset fra enkelte kiksere, er det fælles for hele serien, at langt de fleste afsnit har spændingen og overraskelsen som fællesnævner. Faktisk er det typisk for serien, at den hver gang tager en 3 til 4 drejninger, før plottet afsløres. Det hele er kogt ned til et minimum, så der sjældent bliver nogle kedelige pauser. Den følger fire hovedpersoner, der næsten hver gang deler sig op i hold af to og to, og på den måde bliver der både en hoved- og bi historie at følge med i. Der er ingen decideret rød tråd igennem serien, udover dens hovedpersoner, den bygger ikke op til nogen spænding der først skal udløses i næstkommende afsnit. De selvstændige historier gør at serien bliver uforpligtende, man går ikke glip af noget ved at misse et afsnit eller to.

Ekstra:

- The truth about lies – 26.06

- Deleted scenes – 17.56

 Desværre er det et af de ekstramaterialer, hvor der ikke er gjort den lille ulejlighed at lave danske undertekster til, hvilket selvfølgelig trækker karakteren lidt ned. Derefter skal det også nævnes, at den første featurette er temmelig interessant, den kommer godt rundt om serien, tilblivelsen, castingen osv.. De slettede scener giver dog ingen større mening, men de kan da godt ses i mangel af bedre.

Konklusion:

“Lie to me” er en nytænkende serie i forhold til sit koncept, og det gør en stor del når det gælder seværdighed. Derudover er langt de fleste afsnit også skruet forbandet godt sammen spændingsmæssigt, og de har alle sammen også en ny handling forskellig fra den foregående. Det er en af de rigtig gode spændingsserier der pt. er på markedet, der indimellem bevæger sig helt over i thrillergenren, og det er her den er bedst.

Ekstra: 2
Filmen: 4

Ud af 5

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 4% [?]

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 09. feb. 2010 – Action, Thriller – 102 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

Covertekst:

Walter Garber, speditør i New York City Metro, får sin hverdag gjort til et kaos på grund af en vovet forbrydelse: kapringen af et metro-tog. Ryder, den kriminelle hjerne bag kapringen og leder af en godt bevæbnet bande på fire, truer med at henrette togets passagerer medmindre der betales en stor løsesum inden for en time. Som spændingen stiger under hans fødder, benytter Garber sit omfattende kendskab til metrosystemet i kampen om at overliste Ryder og redde gidslerne. Men der er én gåde, som Garber ikke kan løse: hvordan vil tyvene slippe væk hvis de får pengene?

Filmen:

Med Denzel Washington og John Travolta i hovedrollerne lover det godt for denne film, allerede inden den er begyndt. Og at det så samtidig er Tony Scott der er en mesterlig instruktør, lige fra en af hans første, “Top Gun”, over “The last boyscout” frem til den nyere “Deja Vu”, gør det heller ikke værre. Han har lavet et utal af fede thriller og actionfilm, og denne film hører inden for samme kategori.

Filmen er en genindspilning af en gammel filmklassiker fra 1974, med de farer det nu indebærer hvis den skal sammenlignes. Uden at have set den anden kan det dog roligt siges, at denne nye version langt hen ad vejen lever op til de forventninger der måtte stilles til den, alene ud fra skuespillere og instruktør. Den bevarer spændingen hele vejen igennem, ved ikke at afsløre hvad der ligger til grund for kapringen, og hvor det i sidste ende vil føre hen. Det er ikke action delen der fylder mest i handlingen, store dele af tiden er det faktisk bare de to hovedpersoner (Travolta og Washington), der snakker med hinanden over radioen. Alligevel er den lavet så det virker dragende, med sin ubarmhjertige attitude uden nogen form for omsvøb.

Travolta er en mester til at spille denne slags skurkeroller, og endnu engang brillerer han med sit psykotiske overspil, en fremragende præstation af den aldrende “Grease” stjerne. Når instruktøren nu også insisterer på at komme så tæt på virkeligheden som muligt, hvorfor så ikke bruge en rigtig kriminel i en af rollerne som tog kaprer. Det er netop hvad Scott har gjort med figuren “Bashkim”. Troværdighed har filmen også langt hen ad vejen, hvilket er et plus for filmen, kun enkelte steder virker den lidt søgt, i fiktionens navn.

Ekstra:

- Commentary with director Tony Scott

- Commentary with writer and producer

- No time to lose: The making of The taking of Pelham 123 – 29.12

- The third rail: New York undergrund – 15.35

- From the top down: Stylizing character – 5.15

- Marketing Pelham – 6.46

- Trailers – 6 stk.

Se bort fra de to sidste featuretter og du har godt og spændende ekstramateriale. Den kommer det hele igennem i forbindelse med indspilningen, og “The third rail” er særdeles interessant, om at indspille film i undergrundsbanen.

Konklusion:

En thriller der klarer sig godt igennem, ofte bare ved hjælp af dialog. Den er spændende med sin dramatiske og ubarmhjertige handling, som der dog godt kan anes at den er lidt “gammel”. Der er gjort en del for at få filmen up to date, og heldigvis lykkes det for det meste. En god og solid spændingsfilm, på en lidt gammeldags måde, og det er der jo heller ikke noget i vejen med, ikke i dette tilfælde i hvert fald.

Ekstra: 3

Filmen: 3.5
Ud af 5

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 4% [?]

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 09. feb. 2010 – Sci-fi , Action – 85 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

Covertekst:

Fra instruktøren af Terminator 3 kommer en nervepirrende psykologisk thriller med actionhelten Bruce Willis i hovedrollen.

I en fiktiv fremtid lever menneskene sine liv gennem kloner, såkaldte surrogater, som de kontrollerer trygt og sikkert fra deres hjem, og kriminalitet er noget, der hører fortiden til. Men da en studerende med tilknytning til surrogaternes skabere bliver myrdet, tvinges FBI-agenten Greer (Bruce Willis) til at overgive sin egen surrogat og risikere livet for at løse mysteriet. Spørgsmålet er bare, hvem der er virkelig og til at stole på.

Surrogates er baseret på en grafisk novelle med samme navn og indeholder eksklusivt ikke tidligere vist bonusmateriale. Vær klar til en hæsblæsende action-thriller med eksplosiv spænding fra start til slut.

Filmen:
Menneskeheden lever trygt i deres små hjem, for de kommer aldrig ud i den virkelige verden. Det har de robotter til, også kaldet Surrogates. Men pludselig trues deres sikre verden, for der begynder at opstå mord, hvor både robotten og mennesket dør igennem robotten. Det betyder jo, at alle kan slås ihjel, og det er her, at vores hovedperson Greer (Bruce Willis) må træde i karakter og gå ud i den virkelige verden som menneske for at opklare disse mord og for at stoppe risikoen for flere.

Det er en noget surrealistisk verden, instruktør Jonathan Mostow sender os ind i, men måske virker det ikke så uvirkeligt, hvis det var muligt. For hvem ville ikke gerne kunne blive hjemme og lave arbejdet herfra? Så løber man heller ikke nogen risiko for at møde kriminelle eller på anden vis sætte sit liv på spil. Men hvilken slags mennesker vil det blive, hvis man skal leve livet igennem en robot? Det giver filmen faktisk også et billede af, for Greer og konen ser ikke hinanden, kun igennem robotten, skønt de bor i samme hus.

Så der kører altså to historier. En kriminalsag og en menneskelig nedtur. Og i sidste ende har de en hel del til fælles, som gradvis kommer frem i lyset. Det er alt sammen med til at holde handlingen oppe i gear, hvilket er tilfældet det mest af tiden med enkelte udfald. Skønt filmen er en fremtidsfilm, er det kun robotterne, der virker high-tech. Resten af filmen kunne lige så godt være sket i nutiden, hvilket virker lidt mærkeligt i starten. Ellers er det tale om en okay fremtidsfilm med en noget mere behersket Bruce Willis i hovedrollen.

Ekstra:
Audio commentary by director Jonathan Mostow.
“I Will Not Bow” – Breaking Benjamin (musikvideo).

Det er ikke meget ekstra, man får, men man kan dog lytte til Jonathan Mostow og få lidt mere om filmen og visionerne herom.

Konklusion:
Filmen er et godt bud på en film om os mennesker, og hvor skrøbelige vi er, samt hvor langt vi er villige til at gå for at kunne leve i sikkerhed. Det er samtidig en film med en rolig og seriøs Bruce Willis i hovedrollen. Det viser, at han stadig har den side af sig, og han er en af filmens bærende kræfter.

Ekstra: 2

Filmen: 3

Ud af 5

Anmeldt af Keld Mølbæk

Popularity: 4% [?]

Premiere Leje/Salg DVD: 29. dec. 2009 – Komedie – 96 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

Covertekst:
I den tredje film om college-festaben Van Wilder rejser vi tilbage i tiden og oplever ”Van the Mans” første tid på det prestigefulde Coolidge College. Men skolen er endnu ikke det party-paradis, som Van havde forventet. Og ikke nok med det: alle pigerne har afgivet kyskhedsløfte! Den festglade freshman må ud på en personlig mission for at befri Coolidge College fra dens frigide forbandelse: Intet fadølsanlæg vil forblive fuldt – og ingen cheerleader forblive urørt!

Filmen:
Skulle nogen være i tvivl, handler det om kvinder, sex og fester, når det gælder Van Wilder. Denne gang er ikke nogen undtagelse. Vi er taget tilbage til Van Wilders collegetid, og det ville jo normalt betyde party, men der er lige et par regler, der skal bøjes lidt på Coolidge College. Naturligvis en opgave hr. Wilder går til med charme og humor, resten giver næsten sig selv.

Van Wilder-filmene er bestemt ikke Oscar-materiale, og der er bestemt heller ikke den dybeste handling. Når det er sagt, må man jo også indrømme, at filmen til tider er ganske morsom. Men desværre går mange af de sjove scener over og bliver platte. Derfor er filmen også lidt af en rutsjetur, for ligesom filmen er i højeste gear og morsom, står den næsten stille i de næste scener. Af samme grund skal man bestemt ikke tage filmen, for mere end den er; nemlig en simpel ungdomskomedie, som hellere viser halvnøgne kvinder end bruger tid på mere handling.   

Ekstra:
Der er ingen ekstramateriale på udgivelsen.

Konklusion:
Van Wilder er meget simpel underholdning, der virker i små glimt, men som helhed virker som en halvkedelig oplevelse, der måske egner sig bedst til at pleje tømmermænd en søndag efter en hård nat.

Ekstra: 0

Filmen: 2.5

Ud af 5

Anmeldt af Keld Mølbæk

Popularity: 4% [?]