Archive for November, 2009

Star Trek

Tags: On November - 30 - 2009

star_trek_600

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 03. nov. 2009 – Sci-fi, action – 122 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

 
Covertekst:
Fremtiden trænger sig på i J.J. Abrams’ hæsblæsende hit, STAR TREK, der har taget publikum med storm. Da Romulaneren Nero ankommer fra fremtiden for at tage hævn over Føderationen, må rivalerne Kirk og Spock samarbejde for at forhindre ham i at ødelægge den verden, de kender. På en oplivende rumfærd fuld af spektakulær action, humor og kosmiske kampe, klarer den nye besætning på U.S.S. Enterprise sig gennem utrolige farer, idet de modigt drager derhen, hvor ingen før har været. En god film – også for dem, der aldrig før har set Star Trek!

 

Filmen:
For at der ikke skal herske nogen tvivl, vil jeg starte med at fortælle, at jeg ikke er Star Trek fan og ikke har set mere end nogle enkelte afsnit her og der for mange år siden. Ud fra disse forudsætninger ser jeg filmen, og anmeldelsen skal ses som en filmanmeldelse, og ikke om den holder Star Trek stilen eller ej.

Hvis man har set de gamle Star Trek film, ved man, at de led en del under de muligheder, der var, den gang speciel effects ikke rigtig eksisterede, og budgettet var nok heller ikke til det vilde. Det er netop noget af grunden til, at J.J. Abrams ville skabe en ny version af Star Trek filmene, som det yngre publikum ville falde for. Og det er faktisk lykkedes.

 

Star Trek kunne ligeså godt have været en hvilken som helst anden sci-fi film, for man bruger ikke så meget tid på, at det er Star Trek, som man bruger på den gode handling om Kirk og Spock i deres unge dage. De er begge af rebeltypen, og det gør ikke deres samarbejde nemmere, da de få kommandoen over selveste U.S.S. Enterprise.

 

Det siger sig selv, at det giver nogle problemer mellem de to hovedpersoner, men det er så absolut med til at holde filmens underholdningsniveau højt og intenst. For filmens handling giver ikke en dybere forklaring på de forskellige karakterer, men der kommer lidt hen af vejen. Det er dejligt befriende for os, der ikke går så meget op i Star Trek serien/filmene, men bare gerne vil underholdes – for det bliver man. 

  

Denne film ligger bestemt ikke på den lade side, når det gælder den visuelle og lydmæssige oplevelse. Specieleffekterne er totalt gennemførte hele vejen igennem, og den er fuld af storslåede scener, som er enhver storfilm værdi. Lyden får også på alle tangenter med et storslået soundtrack med rigtig filmmusik med strygere, fløjter osv. Og så er der et hav af lydeffekter og eksplosioner. Virkelig en gennemført film, når det gælder lyd og billede, som sagtens kan hives frem, hvis vennerne skal imponeres. 

 

Absolut en action sci-fi film alle kan se, også selvom de ikke er Star Trek-fans, da den har en god handling, der er nem at gå til, uden at man skal kende til filmene i forvejen. Der er et rigtig godt flow i filmen, så der er faktisk ikke noget sted, hvor filmens handling går i stå.

 

Ekstra:
Kommentarspor: J.J. Abrams, Bryan Burk, Alex Kurtzman, Damon Lindelof, Roberto Orci
Ny: Mini-dokumentar
Fraklip

Der er heldigvis masser af ekstra information på disken om filmens tilblivelse, og hvad planen med filmen var. En af de største opdagelser i forbindelse med ekstramaterialet er, at man finder ud af, at mange af effekterne faktisk ikke er lavet via computer men via rystende kamera osv.

 

Ekstra: 3.0

Filmen: 4.0
Ud af 5

 

Anmeldt af: Keld Mølbæk

Popularity: 48% [?]

Eyepet

Tags: On November - 29 - 2009

eyepet_600

Release dato: 28. okt. 09 – Selskab: London Studio, Sony – Formater: PS3– Anmeldt på: PS3

 

Mon ikke de fleste har hørt om eller endda prøvet en Tamagotchi, altså et lille stykke elektronik, der indeholder et lille dyr, som man så skal passe på, hvilket vil sige fodre osv. Dillen havde sin storhed i 80’erne men dukkede op en gang imellem i nye udgaver eller på nye platforme. Nu har Sony taget ideen til et helt nyt niveau. I al sin enkelhed tager man et webcam og kobler til sin Playstation 3. Herefter dukker virtuelle husdyr kaldet Eyepets frem på skærmen. Men virker det i virkeligheden, og er det bare en ny Tamagotchi?
eyepet_600_02

Lige fra starten får man instruktion med dansk tale, og det er bestemt en god ting, for oplevelsen med dette produkt er meget betinget af, at man har fået det sat helt rigtigt op. Hvis ikke dette er tilfældet, bliver det en noget flad fornemmelse. For hele ideen bag produktet er, at kameraet filmer dine bevægelser og sætter så et virtuel dyr ind i det billede, man ser på skærmen, og så kan man lege osv. med det.

 

Hvor utroligt det end lyder, virker Eyepet faktisk. Man får virkelig en legekammerat, som man kan lege med. Man kan naturligvis ikke direkte røre ved ham, da han jo ikke er der fysisk, men man kan få ham til at hoppe over ens arm eller fange mad, man giver ham i luften.

 

For at give spillet noget mere end bare en legekammerat, skal man naturligvis gøre en masse ting hele tiden, så som at fodre den, bade den og lære den tricks osv. Det virker alt sammen meget motiverende i starten, men det bliver lidt ensformigt i det lange løb, skønt der hele tiden kommer nye opgaver og nyt legetøj til den lille fyr. Heldigvis kan man hele tiden købe nyt til den lille fyr på Playstation store, hvor man i dag kan finde hele 6 små pakker, der enten er gratis eller koster 24,95. Disse pakker vil helt klar være med til at forlænge underholdningsværdien af dette lille kæledyr, men mon ikke også børn vil få mere tid til at gå med den lille fyr, da det jo er dette segment, den er lavet til.
eyepet_600_04

Hvis man kigger på selve teknikken bag systemet, er det jo forløberen til det mest ventede hardware til PS3 næste år. Det, jeg taler om, er naturligvis deres motionssensor, som via dit Eyecam sender dig ind i spillene. Modsat Eyetoy er det ikke et dyr, der kommer ud til dig og dit miljø. Nej, det er dig, der kommer ind i spillene, fuldstændig som når man laver film via blu screen. Og efter at have set Eyetoy, tror jeg faktisk på, at det nok skal lykkes.

 

Eyepet er et imponerende, fascinerende og sjovt stykke legetøj, som giver nogle helt nye muligheder for spil og kæledyr. Hvis man får det hele sat rigtigt op, er der mulighed for en sjov oplevelse sammen med det lille dyr, som kan alt det, man kunne forvente og lidt mere.

 

Det gode: Den specielle oplevelse at have et kæledyr, man ikke behøver at lufte.

Det onde: Underholdningsværdien i længden.

Grafik: 3.0
Lyden: 3.0
Gameplay: 2.0
Holdbarhed: 2.5
Overall:2.5

Ud af 5 mulige.

 

Anmeldt af: Keld Mølbæk

Popularity: 42% [?]

Crossing Over

Tags: On November - 26 - 2009

crossingover_600

Premiere Leje/Salg DVD: 03. nov. 2009 – Thriller – 113 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

 
Covertekst:

For tusindvis af mennesker er The American Dream det værste mareridt… Hver dag risikerer tusinder livet for at krydse grænsen til Amerika. De som klarer den, får en umulig tilværelse som illegal immigrant – i et land, hvor en opholdstilladelse er et spørgsmål om liv eller død. De som ikke klarer den, står ansigt til ansigt med immigrationsbetjent Max Brogan!

 

Filmen:

Filmen omhandler noget så usædvanligt flygtninge og indvandrere i USA, og på det område favner den bredt. Hvad enten der er tale om australieren der vil have forlænget sit visa, mexicaneren der flygter fra fattigdom og ulovligt krydser grænsen, eller anden generations koreaneren. Og det er kun et lille udsnit af de forskellige nationaliteter. Hvad enten det er voksne eller børn, alle er repræsenteret på den ene eller den anden måde. Det giver først og fremmest filmen en mangfoldighed der er sjældent set, med den fare det nu kan indebære for, at blive forvirrende.

 

Der er som nævnt ovenfor mange små historier i filmen, hver med deres egen unikke handling, og alle sammen rigtig gode på hver deres måde. Historier der rent faktisk er så spændende, at de næsten alle hver især kunne bruge en hel spillefilm selv. Det at de er så små og der er mange af dem gør, at seeren selvfølgelig heller ikke når at køre sur i historien. Til at starte med kan det være svært at så hvor handlingen bærer hen, eller bare hvordan den skal få lavet en kobling mellem de mange historier den vil fortælle. På forunderlig vis lykkes det alligevel filmen, at sammenkæde det hele, så de alle på en eller anden måde hænger sammen. Og det er netop her filmen brillerer, ved sin yderst begavede fortælleteknik. Den er godt skruet sammen og det hele falder i hak til sidst, med lige så mange forskellige slutninger som der er historier.

 

En film som denne har selvfølgelig også en pointe, eller i hvert fald noget den vil fortælle. I dette tilfælde er det en film der på én og samme tid hylder det amerikanske immigrations system, og samtidig også ser lidt kritisk på det. Den kommer ind omkring det administrative i systemet, og de personer der er en del af det. Hvilket også er med til at give en dynamik i filmen, der viser forskellige måder at hjælpe på, enten af hjælpsomhed eller for egen vindings skyld. Filmen som helhed er rørende på både den positive og den sørgelige måde, igen et bevis på filmens store spændvidde.

 

Ekstra:

Intet ekstramateriale.

 

Konklusion:

“Crossing over” er en ekstraordinær god film, med et utal af spændende og velfortalte historier, perfekt flettet sammen. Og netop fordi den er så godt sammensat, og ikke bare bliver et miskmask af forskellige handlinger gør, at den fremstår helstøbt og dermed også med et højt underholdningsniveau. Samtidig har den noget at fortælle, noget væsentligt, uden at være ensporet, som dokumentarfilm ofte kan være det. En fiktiv handling krydret med dygtige Hollywood skuespillere gør, at det hele glider godt ned.

 

Ekstra: 0
Filmen: 4.5
Ud af 5

 

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 52% [?]

Public Enemies

Tags: On November - 25 - 2009

Public_600

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 24. nov. 2009 – Drama, Action – 134 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

 

Covertekst:
En film af den visionære instruktør Michael Mann (Heat, Collateral), som bygger på en af USA’s mest charmerende og berygtede forbrydere – John Dillinger.
 
Johnny Depp (”Pirates of the Caribbean”-filmene) spiller hovedrollen som den karismatiske bankrøver på flugt, som FBI døbte USA’s ”Samfundsfjende nummer 1”. Oscar-vinder* Marion Cotillard (Spurven – La Vie en Rose) spiller Billie Frechette, der var den eneste kvinde, som kunne stjæle hans hjerte. John Dillinger bliver ubarmhjertigt jaget af FBI’s topagent Melvin Purvis (Christian Bale, The Dark Knight), og de leger katten efter musen, indtil det hele kulminerer i et eksplosivt og legendarisk opgør.

 

Filmen:
Selv blandt skurke er der nogle, der skiller sig ud og nærmest bliver til helte blandt folk. Denne film skildrer en af disse, mere præcis John Dillinger, der røver den ene bank efter den anden i 1930’erne i USA. Derfor beslutter FBI at sætte hårdt mod hårdt og sætter Melvin Purvis på sagen.    

 

Det er ingen andre end Johnny Deep, der har fået hovedrollen i filmen, og han fylder virkelig rollen ud som den kyniske røver, der ikke lægger fingre imellem, hvis der kommer en politimand eller lignende imellem ham og hans mål. Hans værste fjende er uden tvivl FBI’s Melvin Purvis (Christian Bale), og når de to mødes, er der altid optræk til ildkamp. Spillet imellem de to kan lede tankerne hen på filmen ”Heat”, og det er måske ikke helt tilfældigt, da begge film har Michael Mann som instruktør.

 

Det er helt klart den intense jagt efter den lovløse og hans evne til at være et skridt foran, der er filmens drivkraft. For de kommer tættere og tættere på, mens han bliver mere og mere modig. Dét, sammen med solide skuespilpræstationer, giver en intens og underholdende film om en af 30’ernes største skurke i USA.

 

Det er Blu-ray versionen, vi har fået lov til at anmelde, og lad os lige slå fast her: Det er virkelig en fryd for både øjne og ører. Filmens billede er utrolig detaljeret og giver nogle flotte scener, også selv om filmen har et ”støvet” billede, som giver indtryk af 30’erne. Som billede er lydsidens DTS Master Audio også utrolig detaljeret og skifter imellem stille scener til de mere voldsomme scener med røverierne.

 

Ekstra:
Larger Than Life Adversaries
Michael Mann – Making Public Enemies
Last Of The Legendary Outlaws
On Dillinger’s Trail – The Real Locations

Criminal Technology

My Scenes.

 

Der er nok ekstramateriale at gå i gang med, og der er faktisk en del information gemt her. Man får historien bag filmen og Michael Manns visioner, samt hvordan de blev til virkelighed.

 

Ekstra: 0
Filmen: 4.0
Ud af 5

 

Anmeldt af: Keld Mølbæk 

Popularity: 49% [?]

Transfomers2_600

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 24. nov. 2009 – Sci-fi, action – 144 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

 

Covertekst:
Kampen om Jorden fortsætter i denne actionspækkede biografsucces af instruktør Michael Bay og filmproducent Steven Spielberg. Sam Witwicky (Shia LaBeouf) er netop påbegyndt en helt normal tilværelse som college-studerende. Men da han erfarer sandheden om robotracernes oprindelse, lader han skæbnen råde og slutter sig til Optimus Prime® og Bumblebee® i en verdensomspændende krig mod de onde Decepticoner™, der med fornyet styrke er vendt tilbage til Jorden for at udrydde vores verden.

 

Filmen:
Da jeg gik ind og så den første Transformers-film, var jeg noget skeptisk over for, om der var noget handling eller kun robotkampe. Heldigvis viste det sig, at der var en god blanding med mest handling og masser af humor. Nu er 2’eren her så, og hvad nu.

 

Ganske som forventet ligger historien og handlingen ikke langt fra 1’eren. Godt nok skal Sam på college og starte et normalt liv, men alt bliver hurtigt tilbage til det gamle, for med sig har han et metalstykke. Det giver ham viden, som specielt Decepticoner er meget interesserede i, og så går den vilde jagt igen.

 

Filmen har nogle flere scener med robotter, der kæmper mod hinanden og smadrer alt på deres vej. Det er meget fedt at se på, men til tider virker det mere som blær fra filmens special effect team end nødvendigt. Men hvad, det kan vel ikke komme bag på én, når der er tale om en drengerøvsfilm som denne.

 

Som i 1’eren er der masser af humor i filmen, både mellem skuespillerne men også mellem robotter og mennesker. Ikke mindst fra de nye robotter, der er kommet med. Lyder måske lidt mærkeligt, men endnu en gang har Michael Bay fået tingene til at gå op i en højere enhed. Så er man til action og humor, er det bestemt en film, man bør se.

 

Både billede og lyd er kanon, hvilket vil sige flotte scener og mase at surround oplevelser.

 

Ekstra:
Kommentarspor.

Ikke meget at komme efter, men der er stadig gemt udmærket information. Vil man have mere ekstra guf, skal man have fat i 2 disk versionen.

 

Ekstra: 1.0
Filmen: 4.0
Ud af 5

 

Anmeldt af: Keld Mølbæk

Popularity: 49% [?]

Wipeout HD Fury

Tags: On November - 24 - 2009

Wipeouthd_01_600

Release dato: 14. okt. 09 – Selskab: Studio Liverpool, Sony – Formater: PS3– Anmeldt på: Playstation 3

 

Siden den første Playstation kom på markedet, har man kunnet spille Wipeout, for serien kom på gaden januar 1996. Siden har Wipeout’s high speed racer været udgivet til alt, der har og bærer navnet Playstation. Derfor er det bestemt heller ikke en overraskelse, at turen nu er kommet til Playstation 3. Spørgsmålet er nu, om man får mere end nostalgi og flottere grafik med HD Fury udgaven.

Wipeouthd_02_600

Ved første øjekast er der ikke meget nyt at se i forhold til det første Wipeout spil. Heldigvis viser det sig ikke at være helt rigtigt. For selvom stilen er den samme til at starte med, viser det sig snart, at der er kommet andre boller på suppen. For der er kommet nye former for race, som ikke nødvendigvis går ud på at blive nummer 1. Ja, faktisk er man til tider alene på banen og skal så slå en tid eller lignende. Det virker udmærket med noget afveksling, men der er nogen af missionerne, der virker noget langt ude og til tider halv kedelige.

 

Tilbage i 1996, da Wipeout kom ud på Playstation 1, fik man virkelig fornemmelsen af speed, og den var med til at skabe en ny standard. Det samme må siges om denne version; dog skal man lige ind og sætte speed’en op for at få en fornemmelse af hastigheden, og det kan faktisk også være en fordel, også hvis man er nybegynder, da standardindstillingen går for langsomt. Selve banerne er taget fra Wipeout Pure og Wipeout Pulse (bedste Superbedst stil J) og så blæst op til 1080p med 60 billeder i sekundet. I alt er der 8 baner med mulighed for at hente 8 mere online.

Wipeouthd_03_600

Der er mulighed for at spille to på samme skærm eller smutte online og teste evnerne med helt op til 8 personer på samme bane. Online-delen er også et af de nye tiltag, og det virker bare, som det skal.

Selve styringen skal man lige vænne sig til, for man skal følge banerne, skønt man svæver rundt på banen. I starten skal man lige vænne sig til flydende styring, men når man får styr på alle de knapper, der kan bruges til at styre med, bliver det noget nemmere.  

 

Den grafiske del har naturligvis fået et ekstra hak op, men så er det heller ikke vildere. Man kunne sagtens have gjort spillets billedside mere detaljeret, specielt når man ligefrem har lavet en HD udgave. Det virker som en halv løsning, som desværre også har været kendetegnet for nogle af de andre Wipeouts.

 

Lydsiden er faktisk noget af dét, der skuffer mest. For i gamle dage satte man Wipeout i bare for at høre soundtracket, som bød på grupper som Prodigy, men stilen er blevet en anden. Denne gang er det Kraftwerk, Noisia osv., hvilket har betydet en noget blandet oplevelse. For til tider bliver soundtracket faktisk direkte belastende at høre på, og til andre tider pumper musikken bare derudaf. Dette er også med til at dæmpe hele spiloplevelsen, for oplevelsen af hårdt pumpet musik og fart har altid virket bedst sammen.

Wipeouthd_04_600

Wipeout HD Fury er en spilserie, der må spille på sidste vers efterhånden, for der er simpelthen ved at være for lidt at komme efter. Godt nok har spillet fået bedre grafik og nye race typer, men det er stort set også hvad, der er sket siden det første i serien kom i 1996, groft sagt. Hvilket også, til dels er selvforskyldt, da man ikke har lavet nye baner men stjålet fra tidligere. Hvorfor ikke lave et nyt spil. Sony kalder det selv Wipeout’s genfødsel på PS3, jeg vil kalde det en overdrivelse. Derfor skal man nok også helst være fan af serien, for at man for alvor kan brænde varm på spillet. 
Det gode: Online mulighed for op til 8 personer

Det onde: For meget genbrug, for lidt nyt, soundtracket

 

Grafik: 3.5
Lyden: 2.0
Gameplay: 3.5
Holdbarhed: 3.0
Overall:3.5

Ud af 5 mulige.

 

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 44% [?]

Land of the Blind

Tags: On November - 20 - 2009

Land_of_the_blind_600

Premiere Leje/Salg DVD: 13. okt. 2009 – Thriller – 98 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

 
Covertekst:

20 år med tortur, folkemord, korruption og bagvaskelse! Men i befolkningen er revolutionen endelig på vej! En politisk fange og en idealistisk soldat samler støtter til at vælte diktaturstyret.

 

Filmen:

Det kan være svært at se om denne film er ment som en parodi, eller om budskabet er ment alvorligt. Måske begge dele. Det er i hvert fald denne sære blanding af bizar humor og det seriøse budskab, der får filmen til at være både barsk og morsom, på en helt ny og underholdende måde.

 

Filmen er reel nok i sit budskab, historien gentager sig selv, at et statskup nødvendigvis ikke er et gode. Men det at den er krydret med sarkastisk humor, gør filmen til noget helt specielt. Absurditeten i det hele er filmens force. Desværre bliver slutningen nok en kende for mærkelig, forvirrende på en måde, og det skæmmer den ellers fremragende film.

 

Et helt andet og interessant aspekt ved filmen, er dens imaginære stat “Bonaventure”. Der er ingen årstal, men tøj, biler, hår osv. ser meget 50’er artig ud. Det er en interessant tidsramme der er skabt, som formår på en helt unik måde, at skabe sit eget univers.

 

Ekstra:

Intet ekstramateriale.

 

Konklusion:

En højst overraskende film der ved første øjekast, vinder meget på sin morbide humor. Nyskabende på sin vis, i hvert fald en sjældent set speciel film. Hele sceneriet og skabelsen af staten, er flot og sindrigt lavet. “Land of the blind” er et “must”, hvis man vil se en anderledes, og langt hen ad vejen en underholdende film.

 

Ekstra: 0

Filmen: 3.5

Ud af 5

 

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 47% [?]

Wallander 19: Præsten

Tags: On November - 18 - 2009

Wallander_19

Premiere Leje/Salg DVD: 27. okt. 2009 – Krimi – 90 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

 
Covertekst:

En præst findes såret af skud uden for et vandrerhjem i Ystad efter noget der ligner et forsøg på en koldblodig likvidering. Mens præsten, der menes at kunne identificere gerningsmanden, kæmper for sit liv på sygehuset, leder Kurt Wallander og hans kolleger efter spor. Først da det går op for politiet, at præsten har været sin kone utro, står det klart, at der er tale om et jalousidrab. Men hvor er mordvåbnet – og hvem af de forsmåede har haft det stærkeste motiv?

 

Filmen:

Serien der fortsætter og fortsætter med den ene kvalitetskrimi efter den anden, er nu nået op på nr. 19. Denne gang med en ganske simpel handling, krimimæssigt i hvert fald. Der er ikke så mange mistænkte, og det er en snæver politijagt der indledes. Krimihistorien er dog ikke uden evner, selvom den ikke hører til en af de bedst sammensatte, hvilket måske skyldes at fokus i filmen ikke kun ligger hos krimiplottet.

 

Helt anderledes for “Præsten” er, at den også spiller mere på det følelsesmæssige end sædvanligt. Her er jalousien omdrejningspunkt, ikke blot for selve krimiplottet, det gælder også det indbyrdes forhold mellem “Wallander” og “Katarina”. Det virker rent faktisk rigtig godt, at den kontinuerlige udvikling der har været serien igennem, pludselig får en større betydning for selve handlingen. Det gælder også for de to politiaspiranter “Isabelle” og “Pontus”, der gradvist får en større og større rolle.

 

Der ligger også noget religiøs fanatisme og lurer under overfladen i handlingen, men der er slet ikke samme uhygge og thrillermomenter der ellers kendetegner serien. I sammenligning med de andre film er det lidt tamt, men det andet med de menneskelige relationer hovedrollerne imellem, er bestemt også relevant.

 

Konklusion:

“Wallander” film nr. 19 skiller sig markant ud fra sine forgængere ved, at have en mere udpræget følelsesbetonet handling mellem hovedpersonerne. Det kædes ganske godt sammen med krimiplottet, der dog mangler lidt i intensitet. Endnu en gang en vellykket svensk krimi, der følger gennemsnittet.

 

Ekstra:

- 20 Trailers

- Behind the scenes – 8.45

 

Sædvanligvis er det bare trailers fra alle filmene i serien, plus den kommende film, der findes på ekstramaterialet. Her er der også en lille featurette der går bag om filmen, og selvom informationerne er sparsomme, er de heldigvis serveret på en sjov og hyggelig måde.

 

 

Ekstra: 1.5

Filmen: 3.5
Ud af 5

 

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 44% [?]

Lips Number One Hits

Tags: On November - 15 - 2009

lips_number_one_600_1

Release dato: 23. okt. 09 – Selskab: Inis, Microsoft – Formater: Xbox-360 – Anmeldt på: Xbox-360

 
For et års tid siden kom Inis og Microsoft på gaden med Lips, som var en direkte konkurrent til de mange andre ”karaoke” spil på markedet. Der var faktisk tale om en del nye tiltag, som f.eks. trådløse mikrofoner med bevægelsessensor. Det var naturligvis med til at give en vis frihed, og sensoren bevirkede, at man pludselig skulle mere end bare synge. Eksempelvis skulle man ryste og vippe den op og ned, sådan som de store kunstnere gør, eller bare bruge den som slagtøjsinstrument.

 

Lips: Number One Hits er naturligvis en efterfølger til Lips, men det kan både ses som en to’er eller som en add-on til den første.  For har du den første udgave, kan du via den nye udgave se de sange, der ligger på den første Lips, da de er markeret op med farver i stedet for covers, og de kræver, at man skal skifte disk (ved de ikke, at man ofte er beruset, når man kaster sig ud i skøn sang J ). De sange, der er markeret med grøn farve, kan købes direkte fra spillet med et par tryk på joypad’en. Har man ikke den første Lips, kan man jo kaste sig ud i de 40 sange, der ligger på skiven og hente de 5, der via en rabatkode følger med som en mulighed. Desværre må vi endnu engang konstater at der ikke er blevet plads til danske sange. Som en sidste mulighed kan du også smide dine ynglingssange i MP3-formatet på et USB-stick og sætte den i din Xbox. Herefter vil du kunne skråle med på dem. Det skal lige siges, at det naturligvis er uden tekst men med tonelejegenkendelse, og det virker faktisk okay. Selvom det er uden tekst, kan man jo nok finde en Kim Larsen sang eller to, som alle kan det meste af teksten til. Til sidst er det måske lige værd at nævne, at Lips: Number One Hits findes i to pakninger; én med mikrofoner (2 stk.) og én uden. I den forbindelse skal nævnes, at mikrofonerne er kompatible med diverse andre musikspil så som Guitar Hero 5, Rock Band 2 osv.
lips_number_one_600_4

Playlisten på Lips: Number One Hits er:

California Love” – 2Pac feat. Dr. Dre and Roger Troutman
Barbie Girl” – Aqua
Just Dance” – Lady Gaga feat. Colby O’Donis
Everybody Wants to Rule the World” – Tears for Fears
The Fear” – Lily Allen
Don’t Phunk With My Heart” – Black Eyed Peas
I Don’t Feel Like Dancin’” – Scissor Sisters
Heartless” – Kanye West
Touch My Body” – Mariah Carey
Hey There Delilah” – Plain White T’s
Always On My Mind” – Pet Shop Boys
I’m Yours” – Jason Mraz
Push the Button” – Sugababes
California Love” – 2Pac feat. Dr. Dre and Roger Troutman
Barbie Girl” – Aqua
Just Dance” – Lady Gaga feat. Colby O’Donis
Everybody Wants to Rule the World” – Tears for Fears
The Fear” – Lily Allen
Don’t Phunk With My Heart” – Black Eyed Peas
I Don’t Feel Like Dancin’” – Scissor Sisters
Heartless” – Kanye West
Touch My Body” – Mariah Carey
Hey There Delilah” – Plain White T’s
Always On My Mind” – Pet Shop Boys
I’m Yours” – Jason Mraz
Push the Button” – Sugababes
lips_number_one_600_2

Har man set et af den type spil, har man set dem alle, er der sikket mange, der tænker. Men det er heldigvis ikke helt sandt. Naturligvis skal man synge, og man skal gøre sig umage, for der er gjort endnu mere for, at det ikke er muligt at snyde. Så det gælder om at ramme tonerne, og kan man det, er der god mulighed for mange point, da man får bonus for at ramme de rigtige toner.  Der er naturligvis også stadig mulighed for at synge duel, duet, vokaldyst, kys og tidsbombe. De forskellige stile er med til at give spillet mere levetid. Er der ikke lige nogen hos dig, der gider synge, kan du jo synge en sang og udfordre en ven til at gøre det bedre – også selvom han sidder på den anden side af jorden.

 

Brugen af mikrofonen, til andet end at synge i, er også blevet udvidet, således man kan blive opfordret til at bruge den til at spille luftguitar eller klappe med.  Her kommer en anden ny ting også ind i billedet, nemlig ens avatar, altså ham den lille mand eller kvinde, som man har designet på sit dashboard til at være ens maskot. Han dukker frem og danser til musikken ude i menuen, og i selve sangdelen dukker han også op og viser, hvad man skal og laver andre sjove ting. Er man dygtig til at synge, kan man også vinde eksempelvis tøj til sin avatar. Det hele er sjove tiltag, der gør det endnu mere underholdende både at være med til men også for dem, der bare kigger på.
lips_number_one_600_3

Lips: Number One Hits har lige fået lidt mere af det hele, uden man har ødelagt det, der var godt ved den foregående. Faktisk er det lykkedes at lave en god to’er for en gangs skyld. Dog er det ikke så revolutionerende som første gang. For det kan man ikke kalde de nye tiltag.

 

Det gode: hele 40 sange plus 5 gratis online
Det onde: Desværre ikke danske hits, diskskifte i forbindelse med den første Lips, For lidt nytænkning

 

Grafik: 3.0
Lyden: 4.0
Gameplay: 3.5
Holdbarhed: 3.5
Overall:3.5
Ud af 5 mulige.

 

Anmeldt af: Keld Mølbæk.

Popularity: 49% [?]

State of Play

Tags: On November - 15 - 2009

State_of_play_600

Premiere Leje/Salg Blu-ray/ DVD: 6. okt. 2009 – Thriller – 122 min. – 2009 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

 
Covertekst:

Elskerinden til en højt placeret politiker kaster sig ud foran et tog. En småkriminel teenager findes skudt i hovedet. Stjernereporteren Cal McCaffrey opdager en forbindelse mellem dødsfaldene, der leder dybt ind i magtens korridorer – og en usandsynlig konspiration, der lugter langt væk af olieindustri.

 

Filmen:

“State of play” er en vaskeægte politisk konspirationsfilm, som kun amerikanerne kan lave den. Og med Russell Crowe i en hovedrolle, kan det absolut ikke gå galt, han er altid garant for en god film. Denne film er ingen undtagelse, den leverer varen via en spændingsmættet handling. Allerede fra start af er linjen lagt, med et par hurtige mord, og et plot det kun afsløres lidt efter lidt hen ad vejen.

 

For en gangs skyld er det ikke en masse med terrorrister og islamister, som efterhånden er ved at være en tyndslidt kliché inden for amerikanske film. Til gengæld er det, lidt i stil med “Mænd der hader kvinder”, en journalist det sideløbende med politiet afslører et stort politisk komplot, og selvfølgelig med den obligatoriske uventede drejning, der altid markerer en gennemtænkt film. Klassisk, dramatisk bygget op mod klimaks hvor dramaet og spændingen stiger i takt med, at filmen nærmer sig sin slutning.

 

Filmen er bygget over en mini serie i 6 afsnit, der efter sigende skulle være rigtig god. Uden at have set serien, synes denne film nok at være lige så god, med sit konstante høje underholdningsniveau. Filmen savner nok en smule action, men det den ikke har i dét, har den til gengæld i en velfortalt handling, og det eneste filmen måske lider lidt under, er kameraføringen, når den i nogle nærbilleder benytter sig af håndholdt kamera.

 

Ekstra:

- Deleted scenes – 3.29

- The maling of State of play – 18.45

 

Ikke et specielt fyldigt ekstramateriale, featuretten der går bag om filmen, er ganske interessant, om end lidt overfladisk. Det giver noget ekstra info om en rigtig spændende film, og dermed bliver det ekstra også spændende.

 

Konklusion:

Effektfuld konspirationsfilm der slet ikke mangler noget, måske udover lidt mere action, men det er en smagssag. Det ændrer ikke på at filmen er virkelig gennemført og velspillet. Det er en af de rigtig gode film inden for sin genre, der også kan overraske handlingsmæssigt.

 

Ekstra: 2.5

Filmen: 4
Ud af 5

 

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Popularity: 42% [?]

Trailer for film der er ude eller kommer snart på DVD ... Kør ind over billedet for at skrue op for lyden
Film Trailers by Filmtrailer.com