Testen

Forord:
I 2001 var Microsoft pludselig klar til at gå ind på konsol markedet, med deres første maskine ved navnet Xbox. Det gik faktisk meget bedre end de fleste havde forventet. Derfor kom det heller ikke som den store overraskelse at der kom en ny model i 2005, bedre kendt som Xbox 360. Den rundede de 78.2 millioner solgte maskiner i juni mdr. hvilket må siges at være imponerede.

Nu skriver vi så 2013 og resten af verden har fået Xbox One som er det nyeste skud på stammen. Desværre blev Danmark snydt, Microsoft undskylder sig med at man ikke kunne nå at have lokalt software og apps klar, men mon ikke det handler om produktion kapasitet.

 

 


Hardware:
Det der skiller denne Xbox fra den sidste er naturligvis hvad den har af power og muligheder gemt i specielt hardwaren. Her er det en AMD CPU 1.75 Mhz med  8 core der er boksens hjerte. Den er specielt fremstillet til opgaven, hvilket skulle være med til at give flere reelle kræfter at lege med.

Der er også kommet et nyt grafikkort i, igen er det AMD der står bag hvilket jo også gerne skulle være en fordel i forhold til ikke at skabe flaskehalse. Tilbage til grafikkortet, hvor der er tale om en 853 Mhz AMD Radeon GCN med 5 GB DDR3 ram (plus 3 GB til styresystem). Det er den motor der skal få Xbox’en til at yde max, og nu kan det godt være svært at bedømme ud fra de første realeses at se hvor meget power der er, men det tegner rigtigt godt.

Kontroleren er også blevet forbedret hist og pist skønt den har beholdt formen fra 360’eren. Den ligger faktisk endnu bedre i hånden nu og man føler virkelig man har kontrollen, og de nye rumble motorer giver en endnu bedre og realistiske oplevelse. Et minus er, at ønsker man at kunne genoplade batterierne, står det for egen regning. Til gengæld kan de skiftes ud som de bliver flade.

Kinect er også blevet fintunet og er blevet fast inventar i de første kasser på markedet. Optikken er blevet markant bedre og den er blevet helt utrolig god til at fungere i minimal belysning. Eneste lille minus ved Kinect’en er tale genkendelsen. Det virker næsten for godt, for det virker perfekt når man taler til den, desværre kan Youtube og andet TV godt aktivere den. Den skifter ikke, men viser at den er klar til at modtage kommandoen på skærmen og det er lidt irriterede at se på, når ikke man vil bruge det.  Til gengæld vil jeg ikke sige at vi har oplevet nogle af de problemer Beep/TV2 udstiller med talegenkendelse, der har været enkelte gange hvor det ikke helt er lykkes første gang man taler til den, men efter 14 dags brug er det sket 4-5 gange.
 

 

 


Design:
Hvis man er til store sort plastik kasser med elektronik og som tilmed er en magnet for støv og fedtede fingre, ja så falder Xbox One i din smag. Det lyder måske lidt firkantet og voldsom i beskrivelsen, men den er god nok, sådan ser den faktisk ud, og ikke nok med den er klodset at se på, ja så skal man stadig have murersten af en strømforsyning til at ligge. Jeg må sige at selve konsoldesignet er nok der hvor Xbox One skuffer mest, i hvert fald når det gælder det synsmæssige. Når man går ind og kigger på den praktiske del af designet, altså knapper og stik indtag som er de ting man skal bruge til hverdag, ja så er konsollen faktisk godt med.

Joypadden har også fået en omgang, og da jeg første gang læste at det ville ske blev jeg faktisk nervøs, for man kan jo ikke lave om på verdens bedste joypad (Xbox 360 joypad). Det gjorde de altså alligevel, og selvom det i mine øjne faktisk nærmest kun kunne gå galt,er der sket lige det modsatte. Dette er nu verdens bedste joypad, og det er det for den ergonomiske form, og de præcise placeret knapper og den nye fantastiske rumble motor som giver en endnu mere intens oplevelse.
 

 

 
Brugerfladen:
Det er helt klart Windows 8 der er inspiration når det kommer til menusystemet i Xbox One. Det vil sige den er bygget op med ”fliser” (frit oversat), det giver hurtigt en god overskuelighed, også selv om jeg ikke bruger Windows 8 normalt. Det hele er nemt at tilgå og dermed føler man at man har nem adgang til det hele. Når du skifter imellem Spil, browser, apps og hovedmenuen går det ufatteligt hurtigt, det skyldes at man har flere operativsystemer til at køre på en gang og dermed tager de over for hinanden når man skifter. Det hele køre smooth, selvom man godt kunne frygte det modsatte.

Vi skal heller ikke glemme muligheden for at styre og navigere rundt via Kinect. Det er ikke mindst delen hvor man styrer med stemmen. Altså ”Xbox on” og den starter op og så kan man ellers komme med diverse kommandoer som så bliver udført. Det virker overraskende godt og vi har kun oplevet få udfald eller misforståelser mellem os og konsol.

 
Spil:
Vi har haft disse spil i forbindelse med denne test:
Forza 5
Deadrising 3
Ryse: Son of Rome
Fifa 14
Battlefield 4

Vi havde også disse spil til gratis download via Live Gold
Killer Instinct
Kinect Sports Rivals.

Det er ud fra disse spil vi har bedømt konsollen. Fælles for dem alle er at grafikken har fået et stort løft i forhold til tidligere udgaver. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at det ser bedre ud, nej de små detaljer er rigtigt kommet med og det giver et endnu mere wow og realistisk effekt, faktisk glemmer man til tider at det ”kun” er et spil.

Der er helt sikker også gemt en del demonstration på hvad en Xbox One kan og hvilke kræfter der gemmer sig inden i. Det er specielt i spil som Forza 5 og Battlefield 4, der får man virkelig nogle impornerende realistiske oplevelser, hvor man for alvor lever sig med ind i spillet.

Fitness og Kinect Sport Rivals viser også at Kinect’en er skarpere end nogen sinde før. Så må vi se om der kommer mere i fremtiden der støtter op om den og om det kun bliver ”party” spil.

 

 
Next-gen:
Virker det her som en Next-gen maskine? Svaret må blive ja og nej. Når det er ja, er det fordi der er saft og kraft gemt i denne maskine, som vi kun har set glimt af og det vi har set ser lovende ud, plus ideen med at smelte TV- og spillekonsol sammen måske ikke er nogen dårlig ide, da det jo giver nogle fede muligheder. Desværre har vi ikke haft mulighed for at teste det fuldt ud, da der jo ikke er noget klar til Danmark endnu.

Nej: Kommer fordi softwaret/spillene ikke helt er kommet derud hvor jeg mener vi skal være med en konsol til 3800,-. Der er simpelthen for mange småfejl, som i den grad skinner igennem da resten af spillet jo er toptunet og grafikken på den måde udstiller fejl.
To eksempler:

Fifa 14 spillet er blevet grafisk pudset så det skinner og mellem/gengivelser sekvenserne minder om noget fra weekendens fodbold tv- transmission. Så falder to spillere også begynder mareridet, for nu kan konsollen ikke finde ud af hvordan den skal styre det, hvilket resulterer i at der ligger 2 spillere og kommer med nærmest krampeartige spjært med arme og ben.
I Battlefield 4, er det når en af fjendens soldater løber rundt oppe i himlen, hvor der ikke er nogen bygninger og dermed er det ikke fysisk muligt.

 

Konklusion:
Xbox One er en virkelig fed konsol og jeg tror at der er så meget mere gemt i den end vi har set. Jeg har ikke fortrudt købet for den lever op til mine forventninger og til tider overgår den dem. Den har en helhed med Kinect som ikke andre kan tilbyde på samme måde og dens formidable joypad gør bare ”gaming” endnu sjovere.
 

 
Karakter:
Hardware​: 4/5
Design​: 3/5
Spil​: 4/5
Levetid ​: 4/5
Overall ​:4/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar