Testen

Der findes efterhånden et hav af de såkaldte Docks til iPhone og iPod, hvor man kan få strøm og høre musik via dockens højttalere. Det er absolut ikke dem alle, der har noget at byde ind med, men Altec Lansing’s Octiv 650, også kaldet M650, kunne være en af dem, der kunne overraske, for man lover bass og videoudgang på den forholdsvis lille enhed. Nu kan man jo skrive alt, og tit er virkeligheden en helt anden, og netop derfor har vi besluttet at teste den.

 

Design:
M650 har et simpelt ydre, der virker stilrent og designmæssigt flot udført. Hele fronten er beklædt med sort højttalerstof, kun brudt af selve stikket til iPhone/iPod, (som gir sig lidt, når man placerer iPhonen), og så et logo. Knapperne sidder i venstre side i toppen af docken i forbindelse med den afrundede bagside. Bagpå finder man også stereoudgang for lyd og udgang for billede, samt indgang for andre enheder i form af et jackstik.

Når enheden er tændt, er der en enkelt blå diode, der lyser. Justerer man eksempelvis lyden, kommer der flere til syne, som man skruer op, men de forsvinder, når man slipper volumen knappen – smart og stilrent design.

Eneste lille minus ved M650’s design er materialevalget, for det hele er i hård plast. Her kunne man godt have ønsket noget fedt finér i træ, men mon ikke det havde gjort den noget dyrere.

 

Indhold:
En ting er selvfølgelig, hvad man kan se; en anden er, hvad der gemmer sig bag overfladen. Frontens to højttalere består af 2 stk. 3 tommer fuldklangs høtjtalere. Under bunden finder man en enkelt 4 tommer subwoofer højttalere til de dybe toner.

 

Betjeningen:
Der er en del muligheder, når det kommer til betjeningen af dyret. På selve docken findes power, volume, bass og treble, som giver mulighed for at betjene enheden, når man står ved den.

En anden mulighed i den forbindelse er naturligvis direkte på ens iPhone. I den forbindelse er der også lavet en app til docken, som kan hentes gratis til ens iPod touch eller iPhone. Desværre levede app’en ikke op til forventningerne, for det eneste den kunne bruges til var at lege med equalizeren; og ja, så er der nogle stemningsfilm til dit TV, hvis man har koblet det til.

 

Heldigvis får man også en lille fiks fjernbetjening med, og det er bestemt den mulighed, man bliver gladest for. For den er lige til at gå til, og så er den tilpas i størrelse, hvilket gør den nem at bruge. Her har man også mulighed for at vælge nogle af de forvalgte equalizerindstillinger, så som rock og hip hop. Det vigtigste er naturligvis muligheden for at vælge et nyt nummer, hvis ens playliste ikke er helt up-to-date.

Docken skruer selv ned for musikken, når der bliver ringet til iPhonen, så man ikke mister nogle samtaler på den konto.


Lyden:
Når man skal anmelde en dock, er der nogle ting, man skal have in mente. At den koster 1200-1300 kr., og det er ud fra denne pris, man skal bedømme, hvilken oplevelse man står med. Nu er det en svær ting at beskrive lyd, men vi prøver. Lyden virker overraskende fyldig, med både klang og dybde. Det høres helt klart, at den er udstyret med indbygget subwoofer. Det giver god lyd, når man hører ”hitliste” musik, og det fjerner også den dåselyd, som desværre alt for mange docks har. Nu vokser træerne som bekendt heller ikke ind i himlen, og det må man også sande i dette tilfælde! For skruer man op på 80% eller derover, begynder den at forvrænge lyden. Det kan dog afhjælpes en del ved at stille lidt på den indbyggede equalizer.

 

Billede:
Ja det lyder, jo forkert at snakke om billede når der er tale om en dock, men man har af en eller anden grund tænkt det kunne være smart. Nu er det ikke fordi jeg har noget i mod man kan se billeder og film fra sin dock. Det er bare ikke det man kan med M650 for her kan man kun bruge billede delen igennem Altec Mood app’en og det begrænser sig til at man kan se hvad man spiller med cover, eller man kan afspille en af ”mood” filmene. Det sidste er det værste for der er tale om film i lav opløsning og i dårlig kvalitet , man skal ihvert fald ikke prøve at blæse dem op på en 40” skærm eller mere, for så går der da helt pixeline i den. Den kort konklusion er at billede delen på M650 er ikke værd at bruge tid på og må ikke være grunden til at man køber dock’en.

 

Konklusion:
M650 er et godt bud på en dock i 1200-1300,- kr. klassen. Den er nem at gå til, den kan dét, den skal og har dét, man skal bruge og ligner ikke Bingers Tivoli med lysende tal og knapper, som man ikke skal bruge alligevel. Lyden er stor og rund, trods størrelsen, og der er masser af dybde.

 

Testede af: Keld Mølbæk

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar