Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray,Streaming  – Release: 22.01.18 – Min: 123

 

Covertekst:
I en ikke så fjern fremtid, hvor overbefolkning og hungersnød har tvunget statsmagter til at indføre en drastisk etbarnspolitik, lever syv identiske søstre i skjul for Bureauet for Børnetildeling. Bureauet, der ledes af den benhårde Nicolette Cayman, håndhæver et strengt familieplanlægningsprogram, som søstrene narrer ved at skiftes til at antage én fælles identitet: Karen Settman. De syv søstre har lært alt af deres bedstefar, som opfostrede og navngav dem – Monday, Tuesday, Wednesday, Thursday, Friday, Saturday og Sunday- og må færdes ude på hver deres ugedag som deres fælles identitet, men må kun være sig selv i deres egen lejligheds fængsel. Lige indtil den dag, hvor Monday ikke kommer hjem igen …

 

Filmen:
Fremtidsfilm har som oftest en helt speciel tiltrækningskraft idet de alle prøver, at vise hvordan en eventuel fremtid ser ud og det er der noget fascinerende ved. Det er så ikke altid det lykkes disse film, at komme med et troværdigt bud samtidig med det også skal være spændende. Denne film er en af de vellykkede slags, troværdig i sin handling om en étbarns politik på grund af overbefolkning, og hvad det gør ved alle de mennesker der umuligt kan overholde den politik. Filmen starter med et oprids over alt det der er gået galt og som nu er skyld i overbefolkning og hungersnød, en intro der ikke er helt urealistisk når man tænker et stykke ud i fremtiden, derfor virker filmen så fantastisk godt.

Efter filmens indledning følger seeren de 7 identiske pigers, af udseende, opvækst hos deres bedstefar og den måde han ruster dem til, at kunne klare sig i den virkelige verden, disse sekvenser er på en og samme tid både rørende og barske, og på sin vis også ret fascinerende. Alt det ovennævnte er dog “kun” en opbygning til filmens egentlige historie om “Monday” der en dag forsvinder. Herfra tager filmen fart og bliver til et virkelig fedt og medrivende actiondrama, og ikke nok med det så har filmen også et godt tvist.

Instruktøren er norsk og han har bredt paletten ud når det gælder nationaliteter af forskellige skuespillere, der udover de amerikanske bl.a. også tæller hollandsk, norsk og svensk. Sidstnævnte i form af den virkelig dygtige Noomi Rapace, der spiller alle syv søstre overbevisende og formår at skabe 7 forskellige individer med personlighed, og som alligevel ligner hinanden af udseende. De har selvfølgelig hver deres kendetegn, ellers ville seeren ikke kunne følge med, men der er ingen tvivl om at det er 7 forskellige personer. Det er en formidabel præstation af Noomi Rapace og er medvirkende til, sammen med filmens intense handling, at det bliver en virkelig god filmoplevelse.

 

Ekstra:
Intet ekstramateriale.

 

Konklusion:
“What happened to monday” er en troværdig fremtidsfilm, den har et plausibelt plot på noget der ville kunne ske i fremtiden. Noomi Rapace er overbevisende, handlingen spændende og i det hele taget fungerer filmen som helhed godt. Er man til fremtidsfilm er dette en af de rigtig gode, et drama med masser af action.

 

Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 4/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar