Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray – Release: 31.01.2012 – Min: 94

 

Covertekst:
En uskyldig paintball-kamp forvandles til et bloddryppende mareridt, da en gruppe mennesker støder på en skjult lejr i skoven og nu jages af en flok svært bevæbede og totalt sindssyge soldaterveteraner. De tvinges nu til at kæmpe med alt, hvad der kan bruges som våben, og den vanvittige fangeleg bliver til en dødsensfarlig kamp for overlevelse. Vind kampen – eller dø!

 

Filmen:
Filmen rummer en knugende spænding næsten fra start, en bevidsthed om alt det onde der vil ske, men uden at vide hvordan eller hvornår. Egentlig er handlingen ganske simpel, en flok unge mennesker der en efter en bliver udryddet, et klassisk gyserplot. Men filmen er sat sammen på en sådan måde at den har noget troværdighed i sig, og den er uforudsigelig i sit næste træk, og det er netop det der gør filmen så god og uhyggelig. Det den også gør rigtig godt er, at den ikke kører i et up tempo, men i stedet giver sig god tid til at fortælle historien, og det gør den bestemt ikke kedeligere, tværtimod er det med til at opretholde den nervøse psykologisk uhyggelige stemning.

Selvom filmen rummer en del troværdighed, kan det godt synes lidt urealistisk at filmen starter med at fortælle, at den er baseret på virkelige hændelser, men alligevel! Hvis det er noget autentisk filmen bygger over, ville den måske have været bedre som en dokumentar, frem for fiktionsfilm. Det ændrer dog ikke på at filmen er rigtig fed og nervepirrende. Læg også mærke til musikken der virkelig er med til at levere stemningen, på en meget atypisk måde i forhold til gysere, eller thrillere for den sags skyld.

 

Ekstra:

-       Feature commentary

-       Stills montage – 1.07

-       Trailer – 1.38

Ekstramaterialet har ikke noget at byde på ud over kommentarsporet, der ligger på det jævne. Slideshowet med still billeder fra filmen er uinteressant, og den obligatoriske trailer byder selv sagt heller ikke på noget.

 

Konklusion:
”War Games” er en fremragende gyser, ikke fordi den er baseret på angiveligt virkelige hændelser, selvom den såmænd er troværdig nok som film. Det er mere den knugende fornemmelse i maven man sidder med, som filmen har formået at indfange perfekt, og at den kan byde på spænding, selvom man i bund grund godt ved hvad den handler om og sådan cirka også ved hvordan den vil ende. Den exceptionelle gode musik på lydsiden er med til, at sætte en fed streg under det stemningsmæssige.

 

Karakter:
Ekstra: 0.5/5
Filmen: 4/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar