Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray – Release: 19.03.18 – Min: 142

 

Covertekst:
Filmen ‘The Square’ handler om en kunstnerisk leder, der lancerer en ny udstilling på et museum i Stockholm. Kuratoren får en dag stjålet sin telefon og pung, hvilket sætter spørgsmål ved hans progressive verdenssyn og fattede facade. Samtidig skal han håndtere åbningen af sin installation, ‘The Square’. ‘The Square’ vandt Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes.

 

Filmen:
Med danske øjne er “The square” én af de mest hypede film i øjeblikket, især pga Claes Bang der efter filmen vandt Den Gyldne Palme, også er blevet efterspurgt i Hollywood. Han har hovedrollen i denne originale film der en skildring af det moderne digitaliserede samfund, og det må siges, at han spiller rollen fantastisk som en kunstnerisk leder der bevæger sig i samfundets øverste kredse, og samtidig også har fat nede i samfundets bund. Filmen bringer flere forskellige historier i spil, hvor den bruger det rige og snobbede som kontrast til det fattige og ufine. Den bruger tiden på sin egen underfundige måde til, at belyse det medmenneskelige ansvar der på den sin vis træder i baggrunden for det fortravlede og egocentriske. Her rammer filmen i et virkeligt dilemma, nutidigt og vedkommende og skaber stof til eftertanke.

De forskellige historier i filmen har ikke alle nødvendigvis noget med hinanden at gøre, men hænger alligevel på en eller anden måde sammen. Når filmen er til ende er det heller ikke fordi der er kommet en masse løsninger eller en færdig slutning, den kunne i og for sig bare fortsætte videre, den lader det hele være åbent for fortolkning. Nogle gange kan det godt være et irritationsmoment når en film ikke rigtig slutter når den er færdig, dette er ikke tilfældet med denne film, det virker ganske naturligt, at sådan er det bare. Tempoet er stille og flydende samtidig med at den er spændende. Det er også en film der kunstnerisk vil noget, den er skæv og har et let ironisk øje for det der nok må betegnes som moderne kunst, og alligevel mener den det alvorligt og så går det netop hen og bliver, kunst.

 

Ekstra:

  • Making of – 12.00
  • Casting tapes – 4.58
  • Slideshow

Ekstramaterialet er ikke stort og den featurette der skal fortælle hvordan filmen er blevet lavet, er kun en der viser hvordan den spektakulære gorilla scene er lavet. Bortset fra det er der ikke noget interessant i ekstramaterialet.

 

Konklusion:
“The square” er en kunstnerisk film om kunst og det nutidige samfund, en film der sætter tankerne i gang med en rigtig interessant tankegang bag. Det er en film der virkelig har et budskab og får det visualiseret på en anderledes og flot måde. Forventningerne til filmen er skruet godt op og de indfries heldigvis også, men alt andet lige er det også en speciel film.
Karakter:
Ekstra: 0.5/5
Filmen: 4.5/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar