Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray,Streaming  – Release: 16.02.17 – Min: 86

 

Covertekst:
Da hun er ude at surfe, opdager Nancy (Blake Lively), at hun befinder sig på en hvidhajs jagtområde. Overlevelse bliver et spørgsmål om, hvem der har den stærkeste vilje.

 

Filmen:
Det er umuligt ikke at komme til, at tænke på den skelsættende film ”Dødens gab” fra 1975 der siden den udkom, har været med til at indgyde frygt for hajer der opfattes som menneskeædende dræbermaskiner. Det er også blevet til end del flere film siden der kører på nøjagtig samme koncept, i en mere eller mindre vellykket grad. Heldigvis er der sket rigtig meget op til i dag, inden for hvad der kan lade sig gøre at skabe rent visuelt, så det ikke længere er så let at se hvad der er ægte og hvad der er film skabt. Det er netop her denne film markerer sig på fornemmeste vis, på det visuelle.

Første og fremmest er de visuelle effekter virkelig gode og troværdige, det er ikke til at se, at hajen er skabt via computergrafik og maskinstyrede haj ”dukker”. Det har selvfølgelig betydning for filmens troværdighed og dermed spænding. Derudover er filmen også virkelig flot på billedsiden, den er optaget på en lille afsidesliggende australsk ø, og omgivelserne med den hvide sandstrand og det smukke blå vand, skaber en forræderisk ramme om selve haj historien. Der er i starten mange rigtig flotte og vellykkede surf scener, i en film der også vil det æstetisk flotte. På billedsiden er der også en lille smart detalje hvor tekst og billedbeskeder fra hovedpersonens smartphone, dukker op som et billede oven i filmens billede. Det vidner om at der er tænkt over detaljerne i filmen, og derfor også signalerer en vis form for kvalitet.

Spændingen i den første del af filmen ligger i forventningen, forventningen om at et eller andet forfærdeligt vil ske. Dernæst kommer den mere visuelle spænding/uhygge, når det hele for alvor går løs. Det er en god og dramatisk opbygning der fungerer, der skal alligevel noget til at skabe en spændende film hvor hele handlingen er henlagt til en strand og en bugt. Forudsigeligheden er dog til at få øje på, den starter et sted og slutter et andet og der skal ikke meget fantasi til, at regne ud hvordan det hele kommer til at forløbe.

 

Ekstra:

  • Deleted scenes – 4.51
  • Shooting in the shallows – 5.57
  • When sharks attack – 7.34
  • How to build a shark – 6.56
  • Finding the perfect beach: Lord Howe Island – 6.01
  • Previews

Ekstramaterialet går kort bag om filmen i forskellige featuretter og det for en gangs skyld ret interessant, at se hvordan en film er blevet til. Den bedste featurette er dog ”When sharks attack” der fortæller om haj angreb og hvorfor de finder sted, desværre er den bare alt for kort.

 

Konklusion:
”The shallows” er ikke nogen nyskabende film, der er lavet alt for mange haj film til at det skulle kunne lade sig gøre, og dog skiller den sig alligevel ud. Den visuelle side er utrolig flot og effekterne meget troværdige. Der er en god spændingsfyldt atmosfære igennem filmen og alt i alt er den rigtig vellykket.

 

Karakter:
Ekstra: 1.5/5
Filmen: 3/5

 

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar