Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release: 29.06.17 – Min: 117

 

Covertekst:
Forfatteren/instruktøren/produceren M. Night Shyamalan er tilbage med en original thriller, der bevæger sig ind i de dybeste afkroge af en mands splittede, begavede sind. Selvom Kevin (James McAvoy) har vist sin psykiater 23 personligheder, gemmer der sig en mere derinde, og som er indstillet på at komme frem og dominere de andre. Efter Kevin er blevet drevet til at kidnappe tre teenagepiger, må han kæmpe for sin overlevelse mod alle dem, han har indeni sig – og alle dem omkring sig – idet grænserne mellem hans personligheder udviskes.

 

Filmen:
M. Night Shyamalan er en af den slags instruktører man kan vente sig hvad som helst af, lige fra det piv dårlige (fx “Lady in the water”, “After earth”) til det geniale (fx “Den sjette sans”, “The village”), og også nogle film der ligger midt imellem. Hans film har altid et gyser/thriller aspekt, den sidste film han lavede var den yderst vellykkede gyser “The visit” fra 2015. Hvor den var en klassisk gyser er dette her mere i retning af en psykologisk, nervepirrende thriller.

Filmen tager udgangspunkt i det menneskelige sind, i en knapt så troværdig handling om en mand med et utal af personligheder der skifter rundt på må og få, det er lidt svært at få det til at hænge sammen som noget der skulle virke troværdigt. Men for filmens thriller faktor virker det rigtig uhyggeligt, og det er når de to uønskede identiteter dukker op filmen for alvor bliver “creepy”, det skyldes mesterligt spil af James McAvoy.

Hvad filmen mangler af troværdighed i sit plot, har den til gengæld i de handlemønstrer som de tre tilfangetagne piger udviser. Her er rollerne skrevet så det virker som om de vitterligt tænker rationelt, deres situation taget i betragtning, hvordan de reagerer på de forskellige ting de bliver udsat for. Det er ikke altid den form for rationel tænkning er til stede i gyserfilm, heldigvis er det sådan her og det fungerer godt.

 

Ekstra:
Alternate ending – 0.32
Deleted scenes – 14.37
The making of Split – 9.50
The many faces of James McAvoy – 5.38
The filmmaker’s eye: M. Night Shyamalan – 3.40

Ekstramaterialet er kort og det er ligesom om der mangler noget før det bliver rigtig interessant. “The making of Split” der er filmens længste reelle featurette handler nok ikke så meget om hvordan filmen er blevet til, men mere om skuespillerne der fortæller om deres roller. Den mest interessante featurette er er “The many faces of James McAvoy”, om de forskellige identiteter han skal spille i filmen.

 

Konklusion:
“Split” kommer til at være en af M. Night Shyamalans film der ligger sådan midt imellem, den er uhyggelig og spændende samtidig med at den også har mangler. Det er en rigtig god film, men den er ikke original. Er man til denne karakteristiske instruktørs film, skal man da heller ikke snyde sig selv for oplevelsen af en habil og psykologisk spændende thriller.

 

Karakter:
Ekstra: 1.5/5
Filmen: 3.5/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar