Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray – Release: – 08.05.2012 Min: 93

 

Covertekst:
Der er ingen lærere, ingen forældre, ingen penge og endnu færre chancer hos pigerne! Alligevel er fire drengerøve på vej på deres livs score-ferie i Kretas festparadis. Det bliver én for alle – og hver mødom for sig selv!!

 

Filmen:
Filmen kommer i kølvandet på tv serien ”The inbetweeners”, og er med de samme fire hovepersoner som i serien. Uden at have set serien er det garanteret en underholdende en af slagsen, for filmen er faktisk rigtig morsom. Det kan bedst beskrives som britisk teenage humor, helt nede på jorden og hverdagsagtigt fjollet, og det gør filmen ganske underholdende. Det er ikke en amerikaniseret overgearet teenage komedie, som der ellers laves rigtig mange af, og det er en forløsning og med til at filmen bliver god og seværdig.

Fire kiksede fyre på Kreta for at score, det kan kun gå galt og det gør det i stor stil, men ender selvfølgelig til alles tilfredshed. Det er en forudsigelig film, både hvordan den ender, men også med alle de dumme episoder de får rodet sig ud i. Selvom det er genbrugte klichéer i komedie sammenhæng, virker det efter hensigten og der er et par gode grin at hente undervejs. Den chokerer også en smule ved at være ligefrem og vulgær, det er dog kun til filmens fordel fordi det gør den lidt morsommere.

 

Ekstra:
Intet ekstramateriale.

 

Konklusion:
”Scoreturen” er 100 % en teenage film med alle de klichéer dette måtte indebære, men den er det ikke uden en vis charme. Den pakker ikke tingene ind og der er noget genkendeligt i dens mange fjollede og pinlige episoder, og derfor er filmen rigtig morsom også selvom der er mange platheder i.

 

Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 3/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar