Anmeldelsen

 

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release: 18.05.17 – Min: 116

 

Covertekst:
Jennifer Lawrence og Chris Pratt spiller hovedrollerne i et drama om to passagerer, der rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale. Instrueret af Morten Tyldum (The Imitation Game, Headhunterne) og skrevet af Jon Spaihts (Prometheus).

 

Filmen:
Fremtidsvisionen om at skabe en ny tilværelse på en ny planet er hele grundidéen bag denne film, en scenarie der nogle år ud i fremtiden måske ikke er helt skudt ved siden af, og derfor virker filmen ganske realistisk. Det er også ret befriende at det ikke er en film der handler om stjernekrig eller rumvæsener, denne opsætning giver et nyt og frisk pust til science fiction genren.

Det er en visuelt storslået film og det er da også det visuelle der er en stor del af filmens identitet, den er fascinerende hvorpå den bruger netop dette til at fortælle historien, da der ikke er ret meget dialog i filmen. Handlingsmæssigt er det ikke en stor film på den måde, at der ikke sker en masse forskelligt, men det filmen vil frem med gør den eminent, og en stor del at dette kan tilskrives det visuelle. Samtidig er der også noget klaustrofobisk spændende omkring filmen, spændingen for hvordan det skal gå de to og hvordan de skal skal klare sig ud af de situationer de havner i. Det hele går dog lidt stærkt hen imod slutningen, her er det også at filmen bliver lidt overdreven og mister en flig af sin troværdig, dog ikke noget der kan ødelægge det samlede indtryk.

Filmen er i høj grad en kærlighedsfilm, en romantisk film i det ydre rum, det i sig selv er også noget specielt. Så gør det jo heller ikke noget at det er med Jennifer Lawrence og Chris Pratt der har de to hovedroller, de spiller begge overbevisende med en blanding af charme og sårbarhed, især når de hver især på et eller andet tidspunkt indser deres skæbne og begynder at krakelere. Ud over de to er der kun to andre med i filmen, Michael Sheen og Laurence Fishburne, for en kort bemærkning. Så det er de to andre der holder filmen kørende og det fungerer fremragende, kærlighedshistorien er velfortalt og meget troværdig, uden nogen former for sødsuppe romantik.

 

Ekstra:
Deleted scenes – 9.49
Casting the passengers – 10.39
Space on screen: The visual effects of Passengers – 7.26
On set with Chris Pratt – 4.19
Creating The Avalon – 9.35
Outtakes from the set – 4.23
Book passage – 4.40
Previews

Det er et godt ekstramateriale der medfølger, små featuretter der viser mange gode ting fra tilblivelsen af filmen. “On set with Chris Pratt” er rigtig sjov, mens de andre giver en masse god information.

 

Konklusion:
“Passengers” er en virkelig kvalitetsfilm med en spændende handling og sublime skuespilpræstationer. Det er fantastisk at se hvordan en så simpel og lidt mærkværdig handling kan bliver til sådan en gennemført film som “Passengers” er. Handlingen med dens kærlighedshistorie er fængende og den visuelle del er i en klasse for sig. Det er med andre ord en dybt fascinerende film.

 

Karakter:
Ekstra: 3/5
Filmen: 4.5/5

 

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar