Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release: 01.02.18 – Min: 121

 

Covertekst:
Gyser-dramaet ‘Mother!’ handler om et ægtepar, som inviterer fremmede, ukendte gæster indenfor i deres hjem. Især manden åbner armene for de nye bekendtskaber, og mens flere og flere mennesker ankommer til matrikkelen, bliver parrets forhold sat på en voldsom prøve.

 

Filmen:
Der hersker en stemning af uhyggelig mystik over filmen, den der nagende fornemmelse af ikke helt, at vide hvorfor tingene sker som de sker. Det lægger en dyne af spirende spænding hele vejen igennem, også når filmen mod slutningen bliver mere og mere uforklarlig, uden dog at slå fuldstændig over i det overnaturlige. Slutningen eskalerer i vilde og mærkelige scener, men der er en mening med galskaben. Filmen rummer en nerve der er dyster uden nogen former for gyserklichéer, dermed er det en lidt anderledes, men vellykket, gyserfilm. Den virker troværdig og alligevel er der noget uforklarligt over den.

Jennifer Lawrence og Javier Bardem spiller hovedrollerne som mand og kone, og de spiller flot hvordan de på hver deres måde går mere og mere i opløsning, i takt med filmens udvikling henimod den vanvittige slutning. Måden hvorpå filmen er filmet giver også en ekstra dimension til spændingsniveauet, fx er kameravinklen altid svingende lige i nakken eller close up på især Jennifer Lawrence. Det er en måde der viser, at filmens handling er set ud fra hendes perspektiv og det fungerer virkelig godt. Der er altså tale om en intelligent og vellavet gyserfilm der vil fortælle seeren en historie, hvor det også kræver overvejelser og koncentration, at følge med.

 

Ekstra:
Mother! The downward spiral – 29.51
The makeup fx of Mother! – 6.45

Den første featurette giver er virkelig godt indblik i filmens tilblivelse, den er meget interessant i forhold til filmen fordi det netop er en meget speciel film. Featuretten om makeup effekterne giver et fint indblik hvordan de er blevet til.

 

Konklusion:
“Mother!” er en rigtig god gyser der skiller sig ud fra fra mængden i genren, den er speciel men også virkelig gennemtænkt, og det er først til sidst man finder ud af hvad den egentlig går ud på. Så er man til de lidt mere specielle og gennemførte gysere, er “Mother!” helt klart en film man ikke skal snyde sig selv for.

 

Karakter:
Ekstra: 2/5
Filmen: 3.5/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar