Anmeldelsen

Format: DVD – Release: 17.01.2012 – Min: 91

 

Covertekst:
Det med ægteskab er ikke så let. Bare spørg Ava, som burde svæve på en sky efter brylluppet med drømmeprinsen Charlie. I stedet får hun travlt med at holde styr på resten af familien, der pludselig synes at have glemt af betydningen af “i medgang og modgang”. Spørgsmålet er bare, om Ava, der faktisk arbejder som ægteskabsrådgiver, selv har styr på, hvad det egentlig indebærer.

 

Filmen:
Så er der dømt 120 % kærlighedsfilm, og i starten er den næsten kvalmende med sin sine sukkersøde replikker. Hovedpersonen ”Ava” er primus motor i det pladderromantiske pusse-nussetema, samtidig med at hun som parterapeut skal forhindre sine forældres forstående skilsmisse, og helt glemmer sit eget nye ægteskab. Klichéerne står i kø og handlingsmæssigt byder den ikke på noget spændende eller overraskende, og kærlighedshistorien er ikke engang interessant, det er egentlig bare en masse parterapi den fokuserer på.

Det er netop denne konstante parterapi, der uden synderlig megen humor, er filmens akilleshæl. ”Ava” er rent ud sagt dødirriterende som problemløser og stræben efter den ”ægte” kærlighed på andres vegne. Slutningen er forfærdelig banal og uendeligt forudsigelig, og den sætter et meget passende punktum på en overdrevet sød film. Filmen har et enkelt sted den er morsom, og det er fuldemandsscenen med svigerfar og svigersøn, men det alene kan ikke kvæle den sødsuppe der bobler op gennem hele filmen og til slut koger over.

 

Ekstra:
Intet ekstramateriale.

 

Konklusion:
Er man til den gennemsyrede amerikanske pladderromantik, med slidte floskler og forudsigelighed, er ”Love, wedding, marriage” et godt bud. Den kræver et helt specielt publikum, og selvom kærlighedsfilm både kan være vellavede og underholdende, er denne film en tand for meget i forhold til gængse kærlighedsfilm.

 

Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 2/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar