Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray – Release: 21.02.2012 – Min: 91

 

Covertekst:
De tre gymnasiekammerater Niels (Nicolaj Kopernikus), Andreas (Anders W. Berthelsen) og Thomas (Troels Lyby) er inviteret til det obligatoriske 25 års jubilæum. Egentlig har Niels og Andreas slet ikke lyst til at deltage, men Thomas får dem overtalt. Han har arrangeret alle tiders weekendtur med drinks, damer og dampbad! Spørgsmålet er, om de rent faktisk overlever det københavnske natteliv ….og om de overhovedet når frem til klassefesten! ‘Klassefesten’ er en komedie om gamle venner, der må erkende, at man på et tidspunkt er nødt til at blive voksen… sådan da.

 

Filmen:
Det kan godt være svært at blive ældre og skulle kigge tilbage på tiden, der er gået. For har man fået udlevet drømmene? Niels, Andreas og Thomas er hver især kommet videre i livet, siden de var gymnasievenner, men er de kommet dertil, hvor de gerne ville og hvis ikke, hvordan kommer de der?

Tror, at alle der har nogle år på bagen tænker, om de har nået dét, de ville, og hvor tiden er blevet af. Derfor er det også nemt at sætte sig ind i handlingen. Men handlingen er jo som regel en meget lille del af en komedie.

Denne komedie er ikke nogen undtagelse. Og lad det være sagt med det samme: det er meget lang tid siden, jeg har grinet, så tårerne trillede. Men der var faktisk flere scener, der havde denne effekt på mig. Det er nogle fuldstændig simple scener, som de formår at få lavet sjove med få midler og cool replikker, der falder på det helt rigtige tidspunkt.

Klassefesten gør dét, en komedie skal, nemlig underholde og få en til at grine, måske ikke hele vejen, men det er tæt på. Hvor er det befriende at se en komedie, man rent faktisk kommer til at grine af, også selvom der er en handling i filmen. Det skal dog nok lige siges, at man får den største oplevelse, hvis man har lidt livserfaring og dermed kan sætte sig ind i handlingen, men det er ikke nogen betingelse.


Ekstra:
Fraklip og grineflip.

Ja, vi giver den 3 stjerner, selvom der kun er den ene ting i ekstramaterialet. Men det er altså vejen til endnu en grinetur.

 

Konklusion:
Klassefesten er en kanon komedie, der får en til at grine, så tårerne triller, og det er ikke et enkeltstående tilfælde. Det er simpelthen den bedste komedie, vi har set i meget lang tid.

 

Karakter:
Ekstra: 3/5
Filmen: 5/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Klassefesten, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar