Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release: 21.09.2018 – Min: 126

 

Covertekst:
DEN ANERKENDTE FILMMAND GUY RITCHIE genfortæller den klassiske myte om kong Arthurs sværd med sin karakteristiske dynamiske stil. Da Arthurs far myrdes og hans onkel overtager tronen, mister Arthur sin førstefødselsret og må vokse op på den hårde måde i byens gader. Da han trækker sværdet op af stenen, vendes der op og ned på hans liv, og han tvinges til at vedstå sin virkelige arv.

 

Filmen:
Kong Arthur anno 2017 i stor Hollywood indpakning med en usædvanlig flot visuel stil, mørk og dyster, som handlingen også er det. Filmen starter meget dystert og det fortsætter den egentlig med indtil slut, den indeholder overnaturlige væsener og trolddom der danner baggrund for alt det uhyggelige. Det er eventyr og fantasy genren der skinner igennem, og alt det overnaturlige filmen er spækket med gør så også, at filmen bliver lidt mærkelig på en måde der ikke virker så godt, det hele bliver bare lidt for underligt. Det er nu også filmens eneste minus, for handlingen er ellers rigtig spændende.

Fortællestilen i filmen er de hurtige klip og hektiske kamerabevægelser, der kræver at seeren er nødt til at følge godt med. Det går hurtigt og der sker hele tiden noget nyt som holder gang i filmen, der er et godt flow hvor der veksles mellem det meget actionprægede og den gedigne historiefortælling. Især de mange actionscener er præget af flot fotografering og fede effekter, der er tænkt kreativt i forhold til det visuelle og det giver pote i sidste ende, det er en æstetisk flot film.

Med undtagelse af en lille rolle i Guy Richie filmen “Manden fra U.N.C.L.E”, får David Beckham her sit skuespiller gennembrud, og det er nok ikke sidste gang vi ser noget til ham. Han leverer en fin præstation, men selvfølgelig også lidt pudsigt at et ikon som ham dukke op i en storfilm som denne, men selvfølgelig i en lille rolle. Det er dog Charlie Hunnam der løber med den helt store triumf, han er en overbevisende Kong Arthur med maskulin helte autoritet.

 

Ekstra:
Arthur with a swagger – 9.41
Sword from the stone – 18.49
Parry and bleed – 5.44
Building on the past – 14.00
Inside the cut: The action of King Arthur – 6.08
Camelot in 93 days – 10.23
Legend of Excalibur – 6.05
Scenic Scotland – 5.33

Ekstramaterialet er fyldigt og giver forskellige indblik i de forskellige facetter af hvordan filmen er blevet til. Der er rigtig meget at kommer efter her.

 

Konklusion:
“King Arthur: Legend of the sword” er en klassisk episk film med masser af action, og med et overnaturligt islæt til at bryde den flittigt brugte genre, som desværre ikke gør den store gavn for filmen. Det ændrer ikke på at det er en rigtig god og vellavet film med stor underholdningsværdi.

 

Karakter:
Ekstra: 3/5
Filmen: 3.5/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar