Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray, Streaming  – Release: 15.03.18 – Min: 92

 

Covertekst:
Flere lig bliver fundet, som alle har været igennem en makaber død. Alle beviser peger på en mand: John Kramer, men hvordan kan det være, når manden, kendt som den psykotiske seriemorder, har været død i over et årti?

 

Filmen:
Efter 7 års pause har ottende, og måske sidste, film om “Saw” set dagens lys, en serie der startede i 2004 og sluttede (og det gjorde den jo så ikke alligevel) i 2010. Konceptet er det sædvanlige, nogle mennesker er fanget i nogle snedigt udtænkte dødsfælder de skal slippe igennem, og selvfølgelig så makabert som muligt. Der er altså ikke tænkt så meget nyt, men det er heller ikke det der tilstræbes med en serie der har haft så megen succes, opbygningsmæssigt skal det gerne være som det plejer.

Det er fuld spænding fra starten af og der er dejligt mange splattereffekter der er med til, at gøre filmen “uhyggelig”, men nogen skræmmende gyser er det dog ikke. Til gengæld fungerer plottet overraskende godt og med momenter af en vis uforudsigelighed gør det, at filmen rent faktisk bliver underholdende. Dette indebærer også lidt uvished om hvem der er gode og hvem der er onde, om der er nogen der spiller dobbeltspil?

Handlingen er dog også i den utroværdige ende af genren, ihvertfald skal der være mange sammenfald der passer nøjagtigt sammen, før det hele skal kunne lade sig gøre og gå op i en højere enhed. Morderen skal kunne forudse mange ting og bevæggrunde for, at få sine snedige planer til at lykkes, og det kan godt være et irritationsmoment.

 

Ekstra:
Intet ekstramateriale.

 

Konklusion:
“Jigsaw” er fin splatterfilm der ikke skiller sig ud fra de 7 andre film i serien, for fans er der altså tale om en god, omend ikke nytænkende, film og dermed for nogle en lidt triviel film. Der er indlagte overraskelser med og spændingen bevares i store dele af filmen, og kan man se bort fra de søgte sammenfald der forudser hvordan de tilfangetagne reagerer, fungerer den rigtig godt.

 
Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 3/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar