Anmeldelsen

Format: Blu-ray – Release: 25.09.2012 – Min: 481

 

Covertekst: 

Jagten På Den Forsvundne Skat / Raiders Of The Lost ArkDen berømte og berygtede arkæolog og eventyrer Dr. Indiana Jones bliver hyret af den amerikanske regering til at finde den tabte Ark. Arken skulle efter sigende indeholde enorme okkulte kræfter og vil derfor måske være det ultimative våben i den forestående 2. Verdenskrig. Men Adolf Hitler har også hørt om arken og sender ondskabsfulde lakajer ud for at sikre sig skatten.
Indiana Jones Og Templets Forbandelse / Indiana Jones And The Temple Of Doom
Den berømte, handlekraftige Dr. Indiana Jones drager endnu en gang ud på eventyr i arkæologiens navn. Denne gang går turen til Indien i selskab med en natklubsangerinde. I en lille landsby forsvinder børnene, og befolkningen tror, der er onde onder på spil. Dr. Jones bestemmer sig for at komme til bunds i sagen, hvilket endnu en gang betyder et livtag med det okkulte.

Indiana Jones Og Det Sidste Korstog / Indiana Jones And The Last Crusade
Arkæologen Dr. Indiana Jones får igen brug for hat, pisk og pistol, da hans far bliver kidnappet af nazister. Den berømte vovehals’ fædrene ophav er nemlig på nippet til at finde den Hellige Gral, der efter sigende skulle give evigt liv. Ikke en dårlig ting. Heller ikke for Aksemagterne der vil bruge den som det afgørende våben mod de allierede. Det må forhindres. For enhver pris.

Indiana Jones Og Krystalkraniets Kongerige / Indiana Jones And The Kingdom Of The Crystal Skull
Eventyrhelten over dem alle er tilbage, når Harrison Ford igen svinger pisken i “Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige”. Foruden Harrison Ford vender en anden gammel kending af Indiana Jones-universet tilbage, nemlig Karen Allen, som i ”Jagten på den Forsvundne Skat” spillede Marion Ravenwood. De får følgeskab af Shia LaBeouf og Oscarnominerede Cate Blanchett samt de tre engelske karakterskuespillere Jim Broadbent, Ray Winstone og John Hurt. Det er igen George Lucas, som producerer og Steven Spielberg, som instruerer.

 

Filmen:
Skulle der være en enkelt, der ikke kender Indiana Jones, så har han siden 1984 været den helt store eventyrhelt og vel også den mest kendte. Nu er alle hans 4 film blevet pudset op, når det gælder billede og lyd. Det hele er flottere end nogensinde før, og der er kun få udfald, hvor teknikken har fejlet lidt, i form af nogle lidt uskarpe billeder, men det er absolut småting. Ja, det er nok den bedste filmrestaurering, som undertegnede har set.

Det ”nye” billede og lyd giver bare endnu en god grund til at se denne kanon eventyrfilmsamling. Hvis man ser bort fra 4’eren er det helt sikkert den bedste eventyrfilmserie, der findes, og de holder stadig. De formår at underholde både med selve handlingen men også med sjove scener og replikker, som bliver udført med et glimt i øjet på det helt rigtige tidspunkt.

Har du Blu-ray afspiller og ikke serien, ja så køb nu. Har du serien på DVD, bør du købe den alligevel eller kraftigt overveje det, for det er altså en kanon box på alle måder, som der bør være plads til både på hylden og økonomisk.

 

Ekstra:
– On Set With Raiders Of The Lost Ark
– Film Foursome – The Making Of All 4 Indiana Jones Films
– Behind-The-Scenes Peeks
– Indiana Jones Timelines
– The Return Of A Legend
– Pre-Production
– Trailers
– Credits

Der er masser af interessant ekstramateriale, der går bag om filmene og viser både Harrison Ford og Steven Spielberg på slap line i forbindelse med optagelserne. Der er alt, hvad man kunne forvente i forbindelse med en udgivelse som denne.

 

Konklusion:
Indiana Jones har aldrig set bedre ud, og lyden har aldrig været bedre. Hele serien er et fantastisk eventyr af den gode gamle slags, og er man fan eller bare vild med genren, er det en box, der bør købes.

 

Karakter:
Ekstra: 4/5
Filmen: 5/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar