Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray, VOD – Release: 07.03.2014 – Min: 146

 

Covertekst:
THE HUNGER GAMES: CATCHING FIRE begynder, da Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) og hendes medkombattant, Peeta Mellark (Josh Hutcherson), vender hjem i live efter sammen at have vundet de 74. årlige Hunger Games. Men en del af sejren betyder desværre også, at de endnu en gang må forlade familie og venner for at tage på en omfattende og obligatorisk ‘Sejrstur’ til de øvrige 12 distrikter i det vidtstrakte Panem. Efterhånden som rejsen skrider frem, fornemmer Katniss, at modstanden mod Panems totalitære styre ulmer, men den iskoldt manipulerende Præsident Snow er allerede i gang med at forberede de 75. Hunger Games (The Quarter Quell) – en helt ny og twistet version af konkurrencen, hvis ultimative resultat meget vel kan ændre Panems fremtid for altid…

 

Filmen:
”Catching fire”, The Hunger Games film nr. 2 er ventet med stor spænding af alle dem som blev betaget af den første films helt specielle univers, en fremtidsfilm der sjældent er set så gennemført. Spørgsmålet er om de store forventninger kan indfries denne gang. Selvom instruktøren ikke er den samme som i den første film, må det siges at filmen følger samme røde tråd, og skuespillerne er da også de samme. Der er altså tale om en film der er fuldt ud på højde med sin forgænger, det er stadigvæk en genial fremtidsfilm der trods al sin absurditet rummer det troværdige i det utroværdige.

Filmen er delt op i to, første del er selve opbygningen til de 75. årlige Hunger Games og er det mest interessante, for det er nemlig her der anes en spirende begyndelse til opstand. Det appellerer til retfærdighedssansen og det er kimen til de kommende film. Det er en både fascinerende og klassisk historie, som fx fra verdenskrigsfilm, men i denne fremtidsindpakning gør historien sig rigtig godt. Anden halvdel af filmen er selve døds spillet, Hunger Games, og det er en form for gentagelse af den første film, selvom det selvfølgelig ligger inden for nogle nye rammer, og kampen foregår mellem alle tidligere Hunger Games vindere. Det er dog stadigvæk rigtig spændende at følge med i, den har intensiteten der skal til for at skabe spænding, samtidig tager filmen også en drejning der ligger op til de to kommende film.

 

Ekstra:
Disc 1
–       Divergent – Sneak peek – 6.28
–       Audio commentary
–       Deleted scenes – 4.28

Disc 2

–       SURVIVING THE GAME: MAKING THE HUNGER GAMES: CATCHING FIRE:
–       A new kind of hunger: Continuing the saga – 10.34
–       Visual vocabulary: Building the world – 12.25
–       Stirring things up: The cast – 17.11
–       Fashion forward: Costume, make-up and hair – 15.57
–       Let it fly: Production in Atlanta – 14.34
–       Moves and countermoves: Stunts and weapons – 18.57
–       Tick tock: Production in Hawaii – 13.53
–       Threading the needle: Post-production – 26.27
–       The revolution lives: Reflections and looking forward – 8.47

Ekstramaterialet på disc 1 har ikke noget at byde på med mindre man vil se filmen med kommentarsporet. Til gengæld er der en hel disc (2) udelukkende med ekstramateriale, det kan ses samlet i en lang køre, eller man kan gå ind og se de enkle specifikke featuretter om fx skuespillerne eller hvordan filmens kulisser er bygget op. Det er et yderst spændende og interessant ekstramateriale, især fordi det er en fremragende film, og som sådan er det også interessant at få noget baggrundsviden om den.

 

Konklusion:
”The Hunger Games: Catching fire” er fremragende efterfølger til den første film, den har samme intensitet og samme spændingsniveau, samtidig med at den også udvider sin handling lidt, det er her begyndelsen til en kommende opstand starter, og det eneste minus er at man skal vente så længe før man kan se den næste film.

 

Karakter:
Ekstra: 4/5
Filmen: 5/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar