Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray – Release: 15.11.11 – Min: 138

 

Covertekst:
I den episke finale eskalerer kampen mellem de gode og de onde kræfter i troldmandsverdenen til en altomfattende krig. Aldrig før har der været så meget på spil, og ingen kan vide sig sikker. Men det er Harry Potter, der måske skal betale den ultimative pris, idet han nærmer sig det endelige opgør med Lord Voldemort. Det hele slutter her.

 

Filmen:
Endelig kommer fortsættelsen og kulminationen på Harry Potter serien, i denne anden del af ”Dødsregalierne”, og film nr. 8 i alt. En serie der har udviklet sig i takt med skuespillerne er blevet ældre, hvilket er en af grundene til at den er så vellykket som helhed. Men det er ikke kun skuespillerne og karaktererne der har udviklet sig siden den første film i 2001. Filmene er også blevet mere dystre og mere uhyggelige, jo nærmere afslutningen nærmer sig, og det er også som om kvaliteten er blevet bedre i takt med, at det hele er blevet mere sammentømret.

Visuelt er det en meget flot film, endda storslået til tider, og det har sådan set været kendetegnende for alle filmene, men denne film er noget helt exceptionelt. Fx en rutsjebanetur til en underjordisk bankboks i starten af filmen, men også de mange storslåede kampscener er utrolig flotte. Efter en kort start/introduktion er filmen faktisk ét langt opgør mellem de gode og det onde, der bølger op og ned, og derfor bliver det en film med mange spændingsmomenter der holder filmen kørende.

 

Ekstra:

-       Scene 184 – 1.10

-       Scene 185 – 1.43

-       Scene 215 – 0.49

-       Scene 229E – 0.27

-       Scene 242 – 0.27

-       Scene 245 – 0.19

-       Scene 274 – 0.37

-       Scene 346C – 0.19

Det eneste ekstramateriale der er til denne storslåede afslutningsfilm er nogle slettede scener, hvoraf de fleste er færdiglavede, men uden danske undertekster. De er udmærkede og de kunne i og for sig lige så godt bare have været en del af filmen, at bruge dem som eneste ekstramateriale er simpelthen ikke godt nok.

Konklusion:
En spændende handling der også kan overraske og med hårdtslående action scener, gør at filmen sammen med den første del af ”Dødsrgalierne”, nok er en af de bedste film i serien. Det er en værdig afslutning, der har det format der skal til for at afslutte en episk filmserie som ”Harry Potter”.

 

Karakter:
Ekstra: 0.5/5
Filmen: 4.5/5

 

 

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar