Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray, Streaming  – Release: 30.03.17 – Min: 119

 

Covertekst:
Christine er den chokerende fortælling om journalisten, som i 1974 chokerede verden ved at begå selvmord på direkte tv. Christine er utrættelig i sin stræben efter at blive nyhedsvært på en lokal tv-station. Hun har øje for nuancer og interesse i social retfærdighed og ender konstant med skændes med sin chef, som presser på for at få saftigere historier. Plaget af usikkerhed og et tumultarisk hjemmeliv stiger Christines dalende håb, da en nyhedsvært kollega indleder et venskab, der igen ender som ugengældt kærlighed. Desillusioneret træffer Christine et dystert og overraskende valg.

 

Filmen:
Der laves mange autentiske film der vil fortælle en eller anden historie, som burde være oplysende eller vigtig for eftertiden. Filmen her lægger op til mere end hvad den er, selvfølgelig er det en tragisk historie men ikke mere tragisk end 100.000 vis af andre. Historien ligger også så langt tilbage i tiden, at der heller ikke kan være tale om nyhedens værdi. Det eneste specielle er, at den psykisk ustabile kvinde havde mulighed for at begå selvmord for åben skærm, og gjorde det. Det er det sidste kvarter af filmen hvor de dramatiske begivenheder tager fat, resten er bare opbygningsmæssigt.

Seeren følger Christine og hendes kolleger i deres daglige arbejde på en lille lokal tv-station i midt 70’erne, og i særdeleshed den lidt specielle Christines jagt på historier. Det er rent ud sagt møgkedeligt, historien er uanset hvor trist og autentisk den end er, uvedkommende. Al tempo eller noget der bare minder om spænding og drama er pillet ud af filmen, den formår ikke at få skabt den relation til hovedfiguren, som er essentiel hvis seeren skal kunne gribes af filmens historie.

 

Ekstra:
Deleted scenes – 15.13

Slettede scener fra en allerede i forvejen kedelig film er ikke noget der er værd, at tage med som ekstramateriale.

 

Konklusion:
”Christine” er en autentisk film uden at have genrens normale tæft for at være interessant. En sådan film skal selvfølgelig bygges op til klimakset, men den væver rundt i Christines kedelige liv i alt for lang tid, så den virker uvedkommende og kedelig.

 

Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 2/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar