Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release:08.02.18 – Min: 132

 

Covertekst:
Da den tidligere bokser Bradley mister sit job, og hans ægteskab er ved at bryde sammen, bliver han narkokurer for at vende lykken og kunne tilbyde sin kone Lauren et behageligt liv. Lige da situationen begynder at vende, ender Bradley efter en voldsom skududveksling bag tremmer, hvor han må træffe en række umulige og skræmmende beslutninger for at beskytte dem, han holder af. Bradley er trængt op i et hjørne og må nu begå mere og mere brutale voldshandlinger på fængslets slagmark på vej mod den farligste afdeling: Celleblok 99.

 

Filmen:
Som regel forbindes Vince Vaughn med kærligheds- og komediefilm, det er der overhovedet ingenting af her, og han er faktisk overbevisende som hårdtslående eks bokser. Han spiller med en rolighed og indadvendthed der også gennemsyrer handlingen – det første lange stykke tid – det smitter af og dermed bliver handlingen heller ikke forceret – det første lange stykke tid. Den har en afvæbnende fortællestil, så selvom de er en actionfilm er den ikke spækket med tjubang – det første lange stykke tid.

Når filmen så efter de første 70 minutter er bygget op med en god solid og til dels troværdig historie, begynder det hele at blive meget mere hardcore på det tidspunkt hvor han, “Bradley”, ender i fængsel. Det er her filmen går fra at være rigtig god til, at blive noget møg. Alt hvad der fornemt er bygget op til pilles ned med dårlig action og en virkelig utroværdig historie i hævnens tegn, uden her at gå i detaljer med hvordan for der er rigtig meget der ikke fungerer. Hævnmotivet er altid en god katalysator for en fed handling, men filmen går fra at være spændende til at blive en direkte b-film.

 

Ekstra:
Featurette – 15.11

Ekstramaterialets featurette hedder slet og ret “featurette”, det er ikke særlig opfindsomt. Den handler om hvordan filmen er blevet til, ganske som i så mange andre ekstramaterialer.

 

Konklusion:
“Brawl in cellblock 99” starter godt, langsomt med en god opbygning for derefter, at miste fodfæstet da filmens handling henlægges til fængsler. Herfra løber det løbsk, bliver utroværdigt og ender med at blive total plat.

 

Karakter:
Ekstra: 0.5/5
Filmen: 2.5/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar