Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray – Release: 26.06.2012 – Min: 103

 

Covertekst
Inspireret af den sande historie, der greb hele verdens befolkning om hjertet, fortæller Big Miracle om den fantastiske redningsaktion, hvor en nyhedsreporter (John Krasinski)og en miljøaktivist (Drew Barrymore) får hjælp fra rivaliserende supermagter til at redde en flok majestætiske gråhvaler, der er fanget under den farlige polar is.

 

Filmen:
En film om hvordan en masse forskellige mennesker prøver på at redde tre hvaler der er fanget under isen, lyder umiskendeligt som en ordentlig portion følelsesporno. Langt hen ad vejen er det også en film der gerne vil spille på følelserne, i forhold til at det er åh så synd for de stakkels hvaler. Heldigvis er den nuanceret og forskellige holdninger kommer til udtryk, hvor mere praksis- og fornuftorienterede aspekter får lov at byde ind. Det ændrer dog ikke på at filmen i sidste ende er omgang ideologisk sødsuppe med Greenpeace som hovedingrediens.

Filmen bliver ofte et ping-pong af argumenter mellem de involverede parter; Greenpeace, inupiat folket, tv reportere, store olieselskaber m.fl., alle med hver sin dagsorden i forhold til hvalerne. Det er alt dette der skal skabe dramaet, men helt så dramatisk er det altså ikke, heller ikke redningsaktionen. Den formår alligevel at skabe en film der er værd at følge med i, men ikke på en nervepirrende måde.

Filmen har nogle flotte og fascinerende scener med hvalerne, bl.a. under vand, selvom disse godt kunne mistænkes for at være animerede, ikke desto mindre er det flotte scener. Drew Barrymore, en af filmens mange stjerner, der normalt er sød og charmerende, skuffer her som Greenpeace aktivist uden glød eller intensitet.

 

Ekstra:
Intet ekstramateriale.

 

Konklusion:
Filmen er en autentisk historie og som sådan er den ganske underholdende, handlingen er også udmærket skruet sammen, men det kan være lidt for meget af det gode, idet den i bund og grund er en pro Greenpeace film, mistænkelig tæt på en form for reklame for organisationen. Den får dog også andre vinkler på, men den rigtigste, ifølge filmen, er Greenpeaces.

 

Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 3/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 4.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Big Miracle , 4.0 out of 5 based on 1 rating

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar