Anmeldelsen

Format: DVD, Blu-ray – Release: 23-08-11 – Genre: Komedie – Min: 83


Covertekst:
De fire barndomsvenner Martin, Ralf, Timo og Nikolai genforenes, da Martin samler banden til et halsløst projekt. For at redde sin skrantende karriere som politibetjent søger han hjælp hos de tre andre gutter, der har valgt en mindre lovlydig løbebane. Men selvfølgelig går der ged i planerne, eftersom broderparret Ralf og Timo synes at have delt den samme hjerne imellem sig.

Filmen:
Mick Øgendahls debut som manuskriptforfatter med ”Blå mænd” blev en biografsucces, så hvorfor ikke gøre forsøget igen, og der er netop hvad han har gjort med ”Alle for én”. Instruktøren er også den samme, derfor burde der også være garanti for et rigtig godt grin.

Det er uden al tvivl en ustyrlig morsom film der klart bærer præg af, at det er en stand up komiker der har skrevet den. Ses der på handlingen er humoren da også dens største force, selve handlingen med et tyndt og langt ude krimiplot, er temmelig uinspireret. Heldigvis bødes der for denne mangel ved, at filmen gennemsyres af humor i alle mulige afskygninger. Fx leverer Jonatan Spang den tørre humor, Mick Øgendahl den dumme og fjollede, mens Rasmus Bjerg bare er sig selv, med en alvorligt påståelig sort humor. Disse tre komikere er filmens allerbedste aktiv, og de er vanvittig morsomme, selvom Kurt Ravn også leverer en morsom præstation som dranker far.

Filmens dialog er et herligt ping pong af ord og vendinger, der fejlfortolkes, diskuteres og bliver til finurlige geniale sætninger, her har Øgendahl virkelig skabt noget unikt. Filmen har også noget Olsen Banden over sig i sin planlægning af forskellige missioner, hvor alle mulige og umulige ting indgår, og der er tre medlemmer i banden (plus den løse hjælp). Det giver filmen en ekstra dimension, men så skal der heller ikke drages flere forhastede paralleller til disse gamle film.

Ekstra:

Bag om filmen:

-       Mick som elektriker – 1.09

-       Jaka bov – 1.09

-       Til afhøring – 1.14

-       På sprogkursus med Lisa – 0.55

-       Bjergs biler – 1.01

-       Moderne dans med Jonatan – 1.00

 

-       Fraklip – 5.31

-       Alle for én on tour – 15.57

-       Bag om effekterne – 2.04

Spot on med Anders Lund Madsen

-       Mick Øgendahl – 4.08 + 12.27

-       Rasmus Bjerg – 4.08 + 6.58

-       Signe A. Mannov – 2.40 + 4.27

-       Jon Lange – 4.07 + 7.28

-       Jonatan Spang – 3.18 + 8.10

 

-       Gallapremiere I København – 3.13

-       Aspil film med kommentarspor

-       Musik video Nabiha – The enemy – 3.10

-       Trailers (7 stk.)

-       Credits

Ekstramaterialet er fyldigt, og langt det meste af det er også rigtig morsomt, og i særdeleshed featuretten ”Alle for én on tour”. Det er sjældent der er så meget ekstra til en film, men det er godt når der er, og det så også er af en ordentlig kvalitet.

Konklusion:
Krimiplottet i filmen er meget vagt, også selvom det er en komedie, og i andre tilfælde end lige dette, ville det være langt fra acceptabelt. Heldigvis for filmen er det altoverskyggende tema, den geniale og varierede humor den ligger for dagen, og dét gør at ”Alle for én” bliver noget af det sjoveste inden for dansk film og humor.

 

Ekstra: 3/5
Filmen: 4/5

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar