Anmeldelsen

Forord:
Makkerparret Rachet & Clank er en af de mange eksklusive titler som har fulgt Playstation, ja faktisk kom titlen i 2002 til Playstation 2. Nu har man så valgt at reboote makkerparret på Playstation 4 og der er faktisk en del der tyder på at det er en god beslutning.

Der er virkelig tale om et remake eller i hvert fald noget der kommer tæt på den første Rachet & Clank fra 2002, men alligevel føles det som et helt nyt spil. Det skyldes nok at Insomniac der har lavet spillet har ladet sig inspirere mere end de har bare kopieret. En ting mere der måske også lige skal på plads er at det ikke er nogen tilfældighed at spillet kommer nu, det passe nemlig med tidspunktet af udgivelse af animationsfilm med Rachet & Clank, som er lige startet i USA uden den store succes.

ratchet-and-clank-screenshot-05

Spillet:
Selve spillet er i bedste platform stil hvor man skal samle våben osv. til senere brug og det er også disse våben, der er med til at gøre spillet underholdende og med til en vis udvikling igennem spillet, da man hele tiden bygger mere på. Alt imens fjenden blive bedre og bedre, derfor give det hele også god mening.

Noget der ikke rigtigt giver mening er til gengæld den måde styringen foregår på både den man selv er herre  over og den selve spillet styrer. For gang på gang ender man i nogle akavet vinkler, hvor det kan være noget svært at bevare overblikket. Når det sker flere gange bliver det altså til et problem. Det er ikke direkte noget der ødelægger spillet totalt, men det er et irritationsmoment.  

Når man lærer  at leve med styringen venter der en stor oplevelse i selskab med Rachet & Clank, som er et underholdende makkerpar lige meget om man er barn eller voksen, så vi vil helt klart anbefale spillet, også selvom der er noget der kunne have været bedre men er der ikke altid det.

RCPS4_1_met_train

Grafik:
Spillet har naturligvis fået noget af et “boost” hvad grafikken angår, det hele skinner nærmest og ser yderst tiltalende ude. Hele den grafiske side overrasker kun positivt igennem hele spillet og den lidt skæve stil der er valgt, gør bare det hele federe.

 

Lyd:
Lydsiden er også vel gennemført, med masser af sjove effekter osv. og der er naturligvis dansk tale hvis man måtte ønske dette. Dog må det siges at lyden måske ikke helt kommer op på siden af den grafiske præsentation, som virkelig er gennemført spillets type i betragtning.

RCPS4_4_nov_bridge

Konklusion:
Der er virkelig tale om et flot comeback for Ratchet & Clank. De giver noget af magien tilbage og det i form af et godt og underholdende spil som man rolig kan købe hvis man er til platform spil.

Karakter:
Spillet: 4
Grafik: 4,5
Lyd: 3
Overall: 4

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Share on Facebook

Kommentar:

Kommentar