There is something about me..

Archive for the ‘All’ Category

Redemption

Tags: On September - 7 - 2010

Premiere Leje/Salg DVD: 31. august 2010 –Thriller – 90 min. – 2010 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.


Covertekst:

Avery Ludlow er en dekoreret krigsveteran, der efter en frygtelig tragedie har trukket sig tilbage. Da han udsættes for chikane af tre teenagedrenge, vækkes noget i ham til live. Volden trappes op mellem Avery og drengenes familier indtil den uundåelige slutning, hvor Avery begiver sig ud på en personlig vendetta for at skabe retfærdighed – koste, hvad det koste vil.


Filmen:

Der er en del nordisk islæt i filmen, bl.a. er instruktøren norsk, og filmfotografen og komponisten er danske. Originaltitlen til denne amerikanske film er “Red”, så hvordan den er blevet til “Redemption – opgørelsen” i den danske udgave, er lidt svær at se. Desuden er filmen helt tilbage fra 2008, og mange af skuespillerne er ikke særlig kendte, så meget kunne tyde på at der var tale om en halvdårlig billigproduktion.


Heldigvis kan skindet bedrage, og det gør det også her. Godt nok er der tale om en film hvis handling er temmelig banal og primitiv, men den er godt skruet sammen, på en måde så den hele tiden er spændende. En mand der tager hævn over en død hund, er nok på kanten af det utroværdige, og så alligevel ikke, for det er ikke en voldsom og aggressiv hævn, ikke til at starte med i hvert fald. Først efter alle muligheder er udtømt eskalerer handlingen, og den tager hele tiden nye skridt, så der er et godt flow i den. Filmen bliver altså bedre og bedre, og til sidst munder den ud i en fed og lidt uforudsigelig slutning. Undervejs er den barsk og uhyggelig, tonen er lige på og uden omsvøb, men den formår at gøre det uden synderlig brug af visuelle effekter, kun via ord og det virker godt.


Ekstra:

Intet ekstramateriale.


Konklusion:

Der er tale om en rigtig god “hævn” film, og endda også i den mere troværdige ende, langt hen ad vejen. Det gør bare filmen ekstra interessant, at der er flere aspekter i hævnmotivet, og det tager lang tid før det for alvor eskalerer. Det er måske ikke en af de dyreste film og alle skuespillerne er heller ikke lige gode, men opbygningsmæssigt er den så god, at den absolut kan anbefales hvis man er til uhygge og action.


Ekstra: 0
Filmen: 3.5

Ud af 5



Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen




Popularity: 1% [?]

Piyotama

Tags: On September - 3 - 2010

Vi har kigget nærmere på en af de så kaldet minis spil man kan købe i den PlaystationStore, der findes online og hvorefter man bare kan downloadede spillet og spille det med det samme.  Denne gang er  det spillet Piyotama som koster 29.95,- og så virker spillet både på ens PS3 og PSP.


Spillet:

Siden den dag hvor vi fik Tetris at se har der været 1000’vis af de såkaldte ”puzzle” spil, hvilket betyder at hjernen skal på arbejde med at løse diverse opgave. Denne gang skal man flytte rundt på nogle æg som skal passe sammen farvevis .  Hver gang der er fire af samme farve på en række forsvinder de osv.


Måden man flytte rundt på æggene er simpel. Man bevæger sig lodret op og ned, her kan man så skubbe 3 æg ud til enten venstre eller højre. Når de er udenfor rammen, kan man bytte om på rækkefølgen og  skubbe dem ind igen, enten hvor de var eller et andet sted.


Der kommer hele tiden nye æg til spillet og det giver en vis form for stress faktor og i begyndelsen kan det være yderst svært, men som man mestrer det bliver det faktisk ganske underholdende og en lille tidsrøver.

Gamepalyet

Den simple styringen fortæller næsten at det ikke er her udfordringen ligge gemt, nej det er i ens hoved for det kræve en del at holde styr på de mange farveæg. 


Holdbarhed

Det store spørgsmål er om man blive fanget af spillet, gør man det er der mange time gemt her og det er jo meget godt klaret med et spil til under 30 kr. Men alle ting har jo sine begrænsninger og det har spillet her også, for der sker ikke så meget nyt. Så det bliver en af de små spil man finde frem engang imellem hvor kan har brug for noget hjernegymnastik i stedet for et adrenalin kick.


Konklusion:

Spillet er et rigtigt godt bud på et minis spil, for det er simpelt både af udseende og at gå til. Alligevel er den underholdende og udfordrende, for hjernen ikke mindst.

 

Popularity: 1% [?]

Skyggen

Tags: On September - 2 - 2010


Premiere Leje/Salg DVD: 31. august 2010 – Drama,Thriller – 123 min. – 2010 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.


Covertekst:

En succesfuld britisk forfatter får tilbudt at være skyggeskribent på den tidligere britiske premierminister Adam Langs memoirer. Han skal overtage arbejdet fra Langs tidligere politiske assistent, der er omkommet i en ulykke. Skyggeskribenten tager ud til en lille amerikansk ø, hvor Adam Lang opholder sig. Snart efter begynder pressen at skrive om Langs mulige hemmelige aftaler med USA, hvor han beskyldes for at udlevere terrormistænkte til tortur. Skyggeskribenten prøver at grave i fortiden, men aner snart, at hans forgængers død måske ikke var tilfældig, og at svarene måske kan findes i det ufærdige manuskript…


Filmen:

Den kontroversielle instruktør Roman Polanski har ikke lavet en film siden 1999, her er hans bud på en politisk thriller anno 2010. Om det er fordi han er blevet hængende i 90’er genren, eller han generelt bare er rusten, er ikke til at vide? Men filmen mangler meget intensitet før den for alvor kan bryste sig af at være en thriller. Selve plottet har potentialet til en thriller, om en ghostwriter der bliver viklet mere og mere ind i et politisk spil. Man venter hele tiden på at der skal ske noget, men ofte forgæves, det er først i den sidste halve time der rigtig sker noget, og det er for sent i film der varer 2 timer.


Selvom instruktøren er kontroversiel, er der ikke noget kontroversielt over filmen. Der mangler substans i historien, som egentlig er skruet udmærket sammen, med et god drejning hen imod slutningen. Filmen rummer noget troværdigt der klart er til dens fordel, men hovedpersonen er også skrevet med Tony Blair i tankerne. Den formår desværre bare ikke at bygge ordentligt op til klimaks, ofte er det en halv tam affære.


Ekstra:

- The Ghost Writer – Fiction of Reality – 10.18

- The Ghost Writer – The Cast of the Ghost Writer – 11.18

- An interview With Roman polanski – 7.56


Ekstramaterialet er i og for sig ganske godt, der er tre gode featuretter med henholdsvis forfatteren, skuespillerne og instruktøren. Alle tre kommer godt omkring og har væsentlige informationer.


Konklusion:

“Skyggen” er lidt skuffende, især hvis man forventer en thriller som er den genre den ligger op til. Den savner en del intensitet og spænding, det er først mod slutningen den for alvor gør sig gældende. Forventningerne bliver ikke indfriet, og trods godt skuespil og et udmærket plot, er filmen for tam.


Ekstra: 2
Filmen: 2.5

Ud af 5



Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen



Popularity: 1% [?]

Top 20 – Uge 34

Tags: On September - 2 - 2010

Endnu engang er talerne kommet og her er de titler der solgte bedst i uge 34.


Her er det de 20 bedst sælgerne DVD titler


Her er så de 20 titler der blev solgt flest af på Blu-ray


Popularity: 1% [?]

Clash of the Titans

Tags: On September - 1 - 2010

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 17. august 2010 – Action, Drama – 113  min. – 2010 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.

 

 Covertekst:
I Titanernes Kamp sættes mænd op mod konger og konger op mod guder i den ultimative magtkamp. Men den interne kamp guderne imellem kan ende med at ødelægge verden.

Perseus (Sam Worthington), som er født af en gud men vokset op som menneske, er hjælpeløs i kampen for at redde sin familie fra Hades (Ralph Fiennes), den hævngerrige gud fra underverdenen.

Nu har Perseus intet at tabe, og han melder sig frivilligt til at lede en farlig mission for at nedkæmpe Hades, inden han bemægtiger sig magten fra Zeus (Liam Neeson) og slipper helvede løs på jorden. Perseus og hans krigere, der ledes af Draco (Mads Mikkelsen), kæmper mod ugudelige dæmoner og frygtindgydende uhyrer. De kan kun overleve, hvis Perseus anerkender sine kræfter som gud, trodser sin skæbne og selv skaber sin fremtid.


Filmen:
Coverteksten beskriver meget vel handlingen i filmen, ud over der er lidt mere handling, end man kan læse ud af teksten. For der er faktisk mere at komme efter end den meget actionprægede trailer, der har reklameret filmen op.


Filmen giver faktisk et godt indblik i nogle af de græske guder og deres interne problemer, hvor det er menneskeheden der står for skud, når hadet ruller sig ud mellem guderne. Man behøver ikke at have læst op på græsk mytologi, før man går i gang, for heldigvis er der en god forklaring i filmen. Det er med til at gøre det hele mere interessant og mere sammenhængende.


Sam Worthington spiller Perseus, hvilket han gør i særdeles sikker stil. En anden, der overrasker positivt, er faktisk danske Mads Mikkelsen, som spiller rollen som Draco. De to danner fortrop for den mission, den lille flok drager ud på for at redde byen Argos.


Skuespillerne, handlingen og actionscenerne giver en god blanding, som formår at underholde, måske ikke så guderne synger, men bestemt til godkendt. Dog er der nogle af scenerne med special effects, der kunne have været bedre – og det er lidt en skam.


Ekstra:
Deletede scener.

Der er ikke rigtig meget ekstra at komme efter, for det er ikke uden grund, at disse scener ikke kom med i filmen.


Konklusion:
En udmærket ”gude” film, med mere handling end forventet, tilsat action og en rigtig helt.


Ekstra: 2
Filmen: 3
Ud af 5.


Anmeldt af: Keld Mølbæk



Popularity: 1% [?]

Book of Eli, the

Tags: On August - 31 - 2010

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray : 31. august  2010 – Action, Drama – 113  min. – 2010 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.


Covertekst:
Eli (Denzel Washington) vandrer ensomt gennem det dommedagshærgede ødeland, der en gang var USA. Han har kurs vestover på en mission, som han ikke helt forstår, men ved, at han er nødt til at fuldføre. Han bærer på det eneste eksisterende eksemplar af en bog, som han vil ofre sit liv for at beskytte, fordi den er menneskehedens sidste håb for fremtiden. Det er kun Carnegie (Gary Oldman) – en selvudnævnt leder af et samfund med tyve og pistolbevæbnede banditter – som forstår, hvilken magt Elis bog har, og han er fast besluttet på at få fingre i den. Men der er intet, der kan forhindre Eli i at opfylde sin skæbne og bringe hjælp til den trøstesløse menneskehed.


Filmen:
Book of Eli er en lang rejse tværs over Amerika, i hælene på Eli. Hele Amerika ligger øde hen, efter alt ødelæggende dommedag for 30 år siden. Hans rejse foregår til fods og så ubemærket som muligt, men i en verden hvor vand ikke er en selvfølgelig, må man handle engang imellem. Det er i forbindelse med en af disse at han kommer til at afsløre sin hemmelige bagage, en bog som vil kunne genopbygge verden og give magt i de forkerte hænder. Pludselig er han ikke den ukendte vandre, han bliver den jagede.


Selve filmen er meget billede skøn, med flotte scener og stort set farveløs, hvis man ser bort fra den grå/ brun tone som bliver brugt filmen igennem for at skabe fornemmelse af død og ødelæggelse. Det virker rimelig overbevisende, ikke mindst når man hører soundtracket til filmen i baggrunden.


Billedsiden er også med til at skrue tempoet en anelse ned for at give plads til det storslåede visuelle aspekt. I de fleste tilfælde er det ikke noget problem, men alt har jo som bekendt en grænse og den kommer man til tider over. Der hvor filmens handling og visuelle del går op i en højere enhed er filmen virkelig effektfuld og underholdende.


Denzel Washington spiller den enlige mand med en mission og det gør han i særdeleshed med hans ”coolness” og stramme replikker, når han en sjælden gang taler. Hvis han da ikke lader sine våben tale, for der faktisk en del noget voldsomme scener der i, der dog er dæmpet lidt af de grå/brun farvevalg til filmens billede hvilket sikkert er godt nok.


Book of Eli er en smuk film, der er en flot visuel oplevelse, men som måske halter lidt i selve handlingen og som også er noget forudsigelig. Det er en skam at filmen taber point på den konto for det kunne være blevet en af de helt store, nu ender det med en ok film.  


Ekstra:
Elis rejse
Fraklippede Scener
Featurette om filmens lydspor

Ekstra materiale er faktisk rigtigt godt og kommer godt rundt om filmen. Den afsløre også spænde detaljer om filmens tilblivelse osv. Helt bestemt værd at kigge igennem.


Konklusion:
Book of Eli er en smuk visuel oplevelse der desværre mangle lige det sidste i handlingen for at komme helt op at ringe, men er dog stadig en kigger værd.

Ekstra: 3
Filmen: 4
Ud af 5.


Anmeldt af: Keld Mølbæk



Popularity: 1% [?]

Invicticus

Tags: On August - 29 - 2010


Premiere Leje/Salg DVD: 24. august 2010 – Drama – 128 min. – 2010 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.


Covertekst:

Han sad i fængslet i 27 år for sin heroiske kamp mod apartheid. Og hvad gør Nelson Mandela efter, han bliver valgt til præsident i Sydafrika? Han søger ikke hævn, men tilgiver sine undertrykkere og finder håb om nationalt sammenhold på et utænkeligt sted: rugbybanen. Clint Eastwood instruerer denne stærkt opløftende film om et hold – og et folk, der inspireres til storhed. Sportens universelle sprog er aldrig blevet brugt på en sådan gribende måde.


Filmen:

Filmen er baseret på virkelige hændelser, det siger næsten sig selv, når der er tale om en film om en af verdens allerstørste ledere. Det er med andre ord et stykke verdenshistorie, og faren er at det kunne gå hen og blive alt for selvhøjtideligt, alt for positivt og heroisk fremstillet. Heldigvis er det ikke sådan med “Invicticus”, det er en ambitiøs og helt ned på jorden film, om politik og sport. Måske ikke de mest interessante temaer at sætte sammen, her fungerer det dog rigtig godt.


Nelson Mandelas politik fokuseres der ikke ret meget på, med undtagelse af hans holdning til rugby og det forhadte sydafrikanske rugbyhold, og den mulighed for at forene sport og politik, for at styrke landets anseelse udadtil. Apartheid er selv sagt en del af filmen, selvom den ikke beskæftiger sig med smålig hævn, men til gengæld med forsoning og næstekærlighed, og det er et godt budskab den leverer millimeterpræcist. Det sædvanlige tema der går igennem så mange andre film, at de hvide er slynglerne, og de sorte de heroiske undertrykte, gider filmen slet ikke beskæftige sig med i større grad, og det er uendelig befriende med en sådan objektiv holdning. Der er ikke fokus på man skal hade den ene og elske den anden, det hele ses i et større perspektiv, og der er her filmen skiller sig ud og bliver mere end almindelig underholdende.


Morgan Freeman er en klasseskuespiller, og i rollen som Nelson Mandela er han intet mindre end genial. Ingen andre end han har kunnet spille så overbevisende, ved at portrættere en legende og ligne ham. En anden klasseskuespiller er Matt Damon, der i “Green Zone” leverede en fremragende præstation, og det gør han også her. (Se også anmeldelsen af Green Zone her på siden). Det hele foregår i samarbejde med en af vor tids største instruktører Clint Eastwood, der i øvrigt også har Damon på rollelisten i sin næste film “Hereafter”.


Ekstra:

- Matt Damon plays rugby – 6.33

- Invicticus musical trailer – 2.29


Der er desværre ingen danske tekster til ekstramaterialet, og det er desværre heller ikke ret langt. Der er lidt om Matt Damon der skal “lære” rugby, og en anderledes trailer. Fint og lidt for lidt.


Konklusion:

Clint Eastwood har igen, igen slået sit navn fast som en mesterinstruktør, med denne politiske sportsfilm. En film der er befriende objektiv og beskæftiger sig et minimum med apartheiden som noget der skal hævnes, men fokuserer på forsoningen mellem de sorte og hvide. Det er blevet til et historisk mesterværk, et stykke utraditionelt politisk dokumentation.


Ekstra: 1
Filmen: 4.5

Ud af 5



Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen



Popularity: 1% [?]

Bounty Hunter

Tags: On August - 25 - 2010

Premiere Leje/Salg DVD: 24. august 2010 – komedie – 106 min. – 2010 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.


Covertekst:

Tingene kører ikke alt for godt for dusørjægeren Milo Boyd, men han lander sit drømmejob, da han får til opgave at opspore sin ekskone, journalisten Nicole Hurly, som er løsladt mod kaution, men udeblev fra retten. Milo tror det bliver en smal sag, men der er altid problemer, når det handler om ham og Nicole. De er konstant på nakken af hinanden, men får andet at tænke på, da de må flygte for livet.


Filmen:

Gerard Butler og Jennifer Aniston er vel egentlig et godt match, så ideen med at sætte dem sammen som par er ikke helt dum. Gerard Butler der har haft turbo på karrieren siden “300”, brillerer her som komiker og viser dermed sit brede spekter inden for skuespilkunsten. Derimod er Jennifer Aniston bare som hun plejer, sød og køn, men sidder fast i den samme type rolle som hun næsten altid spiller. Men hun må jo kunne det godt, det er i hvert fald hende der har klaret sig bedst skuespilmæssigt af skuespillerne fra den populære serie “Venner”.


Der er tale om en gængs kærlighedskomedie med lidt tilsatte action sekvenser. Konceptet med eksmanden der som dusørjæger skal fange sin ekskone, er dog rigtig sjov, og Butlers sans for det komiske holder filmen i gang. Filmen er en kærlighedskomedie så det er ikke bare sjov det hele, men det er som om komediedelen virker bedst, og sidste halvdel af filmen er slet ikke så morsom som den første.


Det er en “alle jager alle” film, nogen jager eksmanden, mens andre jager ekskonen, samtidig med at manden jager sin ekskone, så det giver selvfølgelig en masse forviklinger. Det betyder også at filmen til sidst, og mindre vellykket, slår sig over på action genren, på en måde der ikke helt harmonerer med komedien i dette tilfælde.


Ekstra:

- Making the Bounty Hunter – 16.59

- Stops along the road: Hunting locations – 10.53

- Rules of outwitting a Bounty hunter – 1.18

- Trailers (6 stk.)


De to første featurette er ganske gode og kommer godt rundt omkring filmen, men med de sædvanlige klip fra filmen undervejs.


Konklusion:

Det er en habil og underholdende kærlighedskomedie, hvor komedie aspektet er det bedste i filmen. Butlers komiske talent lader sig ikke fornægte, og det er hans fortjeneste at filmen er rigtig sjov. Den holder ikke samme standard hele vejen igennem, men alt i alt er det en rigtig underholdende film.


Ekstra: 2
Filmen: 3

Ud af 5



Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen


Popularity: 1% [?]

Tooth Fairy

Tags: On August - 23 - 2010

Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 10. august 2010 – Komedie – 101 min. – 2010 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.


Covertekst:

The Rock spiller Derek Thompson, en af de sejeste hockeyspillere, du kan finde – lige indtil ham bliver dømt til en uges hårdt arbejde som verdens mest mærkværdige tandfe! Selvom han bliver nødt til at have vinger med flæser på og lære de magiske tricks fra sine sølvvingede chefer, er Derek fast besluttet på, at han vil klare jobbet på sin egen måde og bevise, at han har, hvad der skal til!


Filmen:

Det er før set at action skuespillere pludselig slår over i en helt anden genre, som fx Vin Diesel i “Elitepædagogen” (2005), denne gang er det Dwayne Johnsons tur. Han er nok bedre kendt som wrestling stjernen “The Rock”, men her gør han den som tandfe i en eventyr-familie film. Når alt kommer til alt er det nok mest en børnefilm, og det ikke som fan af The Rock eller action genren, filmen skal ses. Den er udelukkende baseret på almindelig fald på halen komik. Han spiller overfor en sød hverdagsagtig Ashley Judd, men deres match virker en smule kikset. Hendes type virker ikke harmonisk med den pumpede bodybuildertype. Så kærlighedshistorien i filmen er altså ikke noget specielt, udover måske et fejlmatch.


Filmen byder også på mindre roller hvor bl.a. en ældre Julie Andrews og en sjov Billy Crystal kan ses. Der er noget latterligt komisk og plat over filmen, men samtidig også noget befriende morsomt på en eller anden måde. Den er meget simpel og dét taget i betragtning at det er en børnefilm, så virker dens barnlige komik ganske godt. Et aspekt der heller ikke kan undgås i sådan en type film som “Tooth Fairy” er, at den er utrolig sukkersød og det kan godt virker kvalmende.


Ekstra:

- Fairyoke – 3.50

- Gag reel – 2.33


Ekstramaterialet kører i samme humoristiske stil som selve filmen, både med sangen “Wind beneath my wings” og de fraklippede “kiksere”. Desværre er det kortvarigt og uoriginalt.


Filmen:

På sin vis en ganske morsom film, taget i betragtning af at det er en børnefilm. Men humoren er også meget banal og samtidig med den meget sukkersøde handling, bliver det ikke til en helt vild god film. Den er ordinær og med “The Rock” som tandfe, synes den sommetider også kikset.


Ekstra: 1
Filmen: 2.5

Ud af 5



Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen


Popularity: 1% [?]

Alting bliver godt igen

Tags: On August - 22 - 2010


Premiere Leje/Salg DVD/Blu-ray: 10. august 2010 – Drama – 90 min. – 2010 – Dolby Digital 5.1 – 16:9.


Covertekst:

Filminstruktøren Jacob Falk, der er kendt for at blive besat af sine egne historier, kommer i besiddelse af nogle fotografier af afghanske krigsfanger, som bliver tortureret af danske soldater. Mistanken om en politisk konspiration ulmer hos Falk, som kaster sig ud i en febrilsk jagt på at afsløre mysteriet bag fotografierne og en sandhed langt frygteligere, end han forestillede sig…


Filmen:

Filmen byder på nogle af de store danske skuespillere som Jens Albinus, Nicolas Bro og Paprika Steen, så på papiret ser det ud som en ganske god film, skuespilmæssigt. Skuespilpræstationerne er der da heller ikke noget at udsætte på, men den kører i den fortærskede genre inden for mange nyere danske film, det tungsindige hverdagsrealistiske drama. Det betyder at der over filmen ligger en tung depressiv stemning, der suger seeren ind, så på den måde virker den sikkert efter hensigten. Men det er som om det bliver for meget af det gode.


Filmens umiddelbare plot om et fordækt dansk militær, konspirationer og komplotter virker temmelig udansk, men bidrager til filmens til tider spændende thriller aspekter. Det er nok som sådan, som en thriller, at filmen skal ses. Filmen viser sig dog at indeholde forskellige handlinger, og det munder ud i en overraskende slutning. Det betyder også en slutning der er noget forvirrende, fordi filmen hele tiden springer frem og tilbage i tiden.


Det er en visuelt flot lavet film, der ofte bruger de utraditionelle kameravinkler og lader modlys skinne ind i kameraet, og det giver et helt specielt billede, der passer godt til filmens utraditionelle stil. Det er dog ikke en film der synes virkelig at markere sig, men inden for sin genre, er det en habil og ofte spændende film.


Ekstra:

- Kommentarspor

- Still gallery – 2.20

- Featurettes:

- Bag om en scene – 2.40

- Ali – 0.41

- Boe – 0.38

- Falk – 0.43

- Helena – 0.54

- Trailer – 2.11


Kommentarsporet er det eneste ved ekstramaterialet der har noget at byde på, featuretterne er så korte, at de knap er begyndt før de er færdige igen. Utrolig uinformerende og kedeligt.


Konklusion:

Filmen udmærker sig ved sit visuelle udtryk, mere end selve handlingen. Handlingen er god og spændende, og den har øjeblikke af en intens thriller. Den har bare en tendens til at blive for indviklet, og selv om man følger godt med, sidder man alligevel med en følelse af til sidst, at være blevet snydt for noget undervejs.


Ekstra: 1
Filmen: 3

Ud af 5



Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen


Popularity: 2% [?]

Trailer for film der er ude eller kommer snart på DVD ... Kør ind over billedet for at skrue op for lyden
Film Trailers by Filmtrailer.com